14. april 2021
40-årige Lars Have Christensen (tv) og 41-årige Frank Hyldal Christensen (th) overtager Palle Svendsen og Lis Hesselbergs pladser i Køge Byråd for Venstre.
40-årige Lars Have Christensen (tv) og 41-årige Frank Hyldal Christensen (th) overtager Palle Svendsen og Lis Hesselbergs pladser i Køge Byråd for Venstre.
Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To nye Venstre-ansigter på plads i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To nye Venstre-ansigter på plads i byrådet
Opdateret 19. februar 2016 kl. 13:51
Køge - 19. februar 2016 kl. 13:38
Af Anders Fallesen & Trine Møller Pedersen

40-årige Lars Have Christensen fra Bjæverskov og 41-årige Frank Hyldal Christensen fra Køge er begge nye ansigter i byrådet for Venstre, hvor de erstatter henholdsvis Palle Svendsen, der er trådt tilbage, og Lis Hesselberg, som er afgået ved døden.

Lars Have Christensen satte sig i byrådsstolen for første gang ved seneste byrådsmøde den 16. februar, mens Frank Hyldal Christensen indtræder den 1. marts.

Lars Have Christensen bliver medlem af Teknik- og Miljøudvalget, hvor Venstres gruppeformand, Mette Jorsø, er udvalgsformand. Derfor regner han ikke med at være længst fremme i rampelyset, men han betragter også sig selv som en strateg, der har det fint med at arbejde i kulissen det meste af tiden.

- Der er mange store projekter i gang, men vi skal ikke glemme den daglige drift i forhold til veje, regnvand og så videre, som rammer den menige mand. Det skal fungere. Og når der bygges, skal vi også se over skulderen og få øje på det hul i vejen, som skal repareres, siger Lars Have Christensen.

Han fremhæver erhvervslivet, byudvikling og drift som mærkesager, ligesom han mener, det er vigtigt, at man som privatperson engagerer sig i lokalsamfundet. Selv er han blandt andet formand for FREM Bjæverskov og ser de lokale foreninger som en vigtig brobygger, der skaber sammenhold.

Frank Hyldal Christensen har især interesse for skoleområdet, idet han selv er folkeskolelærer, ligesom han sidder med i SSP-rådet.

Det bliver imidlertid i Ejendoms- og Driftsudvalget, at han fremover skal helt ned i detaljen med sagerne. Her ser han frem til at beskæftige sig med energirenoveringer af Køge Kommunes bygninger og ejendomme, udbredelse af LED-belysning og meget andet.

- Som en god liberal vil jeg også gerne være med til at skabe flere private jobs. Hellere det end offentlige jobs, og set i lyset af den udvikling, som Køge Kommune gennemgår, ser jeg et stort potentiale i at tiltrække flere private virksomheder, siger Frank Hyldal Christensen, der i sin fritid følger HB Køge på stadion og gerne tager til en dødsmetal-koncert på Tapperiet.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk