1. august 2021
Det skal nok blive en fest, når blandt andre Sømændene vender tilbage til byen. Foto: Hans Jørgen Johansen
Det skal nok blive en fest, når blandt andre Sømændene vender tilbage til byen. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festugen klar med alternativ musikfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festugen klar med alternativ musikfest
Køge - 15. juni 2021 kl. 09:02
Af Torben Thorsø

Johnny Madsen, Sømændene, Dodo and the dodo`s og Zididada kan om kort tid opleves til et musikarrangement i Køge.

Det er folkene bag Køge Festuge, der nu kan melde ud om arrangementet, der er lavet i samarbejde med Braunstein, hvor festen skal foregå i de samme kulisser som det nuværende EM.

Dem har festuge fået mulighed for at bruge, når fodboldfesten slutter.

Per »Bimmer« Henriksen fortæller at festugemandskabet fik et »godt tilbud« fra ølfolkene, så der alligevel kan høres musik over Køge, nu hvor årets festuge også er aflyst.

- Vi håber at folk vil være med til at holde et brag af en fest på havnen og det hele livestreames gratis, så man også kan holde en fest hjemme haven, siger han og fortæller, at der nu er sat 800 billetter i salg.

Køge Festuge plejer at være en gratis fest på Torvet, men til dette arrangement er man altså nødt til at købe en billet - hvor alle pengene går til at betale musikken.

Han understreger, at det ikke er en ny måde at holde festuge på, men en mulighed for, at man også i år kan høre musik og hygge sig med vennerne, selvom det altså ikke er muligt at holde Køge Festuge.

- Vi regner helt bestemt med at vi er tilbage på Torvet i 2022, understreger Per Henriksen og forklarer, at billetsystemet til det kommende arrangement også er med til at understøtte kravet om at festugen skal kunne smitteopspore i tilfælde af coronaudbrud.

I den forbindelse bemærker han også, at det ér lidt underligt, at man må samles 25.000 til fodbold, men ikke til festival.

- Nu vil vi dog ikke være sure og vi håber at folk tager rigtig godt imod det her arrangement, slutter han.

Køge Festuge har søgt Økonomiudvalget om støtte til arrangementet, men det bliver først behandlet på dagens økonomiudvalgsmøde.

De to dage med musikfest bliver også krydret med musik af Copenhagen Drummers samt coverbandet Best of Bowie.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk