7. maj 2021
Forleden rullede en mobil testvogn fra SOS International og underleverandøren Medicals Nordic ind på parkeringspladsen ved Wika Meny på Gymnasievej. Frem til foreløbigt den 31. januar kan alle borgere - uden tidsbestilling og helt gratis - lade sig lynteste. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Forleden rullede en mobil testvogn fra SOS International og underleverandøren Medicals Nordic ind på parkeringspladsen ved Wika Meny på Gymnasievej. Frem til foreløbigt den 31. januar kan alle borgere - uden tidsbestilling og helt gratis - lade sig lynteste. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Testvogn på plads ved supermarked: Hundredvis kan testes dagligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Testvogn på plads ved supermarked: Hundredvis kan testes dagligt
Køge - 22. januar 2021 kl. 05:46
Af Anders Fallesen

Køge fik forleden endnu et Covid-19-teststed, der skal være med til at sætte ind i bekæmpelsen af smittespredningen.

Tirsdag rullede en mobil testvogn således ind på parkeringspladsen ved Wika Meny på Gymnasievej, og frem til foreløbigt den 31. januar bliver det muligt for alle interesserede at lade sig hurtigteste - helt og aldeles gratis.

Bag den mobile testvogn står SOS International og deres underleverandør, Medicals Nordic. De har indgået samarbejde med Dagrofa og dermed opstillet mobile testcentre rundt ved en række sjællandske Meny-supermarkeder.

Fra SOS International lyder det, at der er blevet taget vældig godt imod muligheden for at lade sig teste ved Wika Meny i Køge. På førstedagen i tirsdags lod i alt 158 borgere sig lynteste i vognen. Forventningen er, at der vil komme flere til i weekenderne, og at man dermed når op på et par hundrede tests om dagen.

Om baggrunden for den øgede testkapacitet lyder det i et skriftligt svar til DAGBLADET:

- SOS International bakker op om regeringens opfordring til danskerne om at blive testet hyppigt. Derfor er vi glade for samarbejdet med Meny, der betyder, at vi med vores mobile testcenter kan tilbyde gratis hurtigtest til borgerne, når de alligevel er ude for at handle, udtaler divisionsdirektør Karin Tranberg fra SOS International.

Skruer op for kapacitet

Regeringen har i de forgangne dage også appelleret til, at kommunerne skruer op for brugen af de såkaldte lyntest, som private udbydere stiller til rådighed.

Det skyldes, at der for tiden er stor, uudnyttet testkapacitet. Og særligt plejehjems-, døgninstitutions- og dagtilbudspersonale skulle gerne kunne drage nytte af den store testkapacitet, fremhæver regeringen i sin henvendelse til Kommunernes Landsforening (KL).

Fra netop KL's formand, Jacob Bundsgaard, lyder det i en pressemeddelelse.

- Så nu har vi opfordret kommunerne til at rekvirere så mange tests, som det overhovedet er muligt at få fat på, udtaler han.

De fire private testudbydere af lyntest - Falck, SOS International, Carelink og Copenhagen Medical - har ifølge leverandørerne selv for nuværende en kapacitet på 30.000 daglige test for Covid-19. Et antal, der ventes at stige betragteligt fra februar.

Uvished ved idrætsparken

Og netop fra februar vil det være SOS International, der står for den private del af testningen i fire af landets fem regioner. Herunder Region Sjælland.

SOS International skal således frem til i hvert fald 1. maj supplere den offentlige testkapacitet. Men hvad det betyder i en Køgekontekst, kan man kun gisne om, oplyser SOS International til DAGBLADET.

Adspurgt, om man kunne forestille sig, at det nuværende Falck-testcenter ved Køge Idrætspark overtages af SOS International, er svaret, at det endnu er for tidligt at sige, og at man er i dialog med Region Sjælland om den fremtidige testning.

Fast ligger det imidlertid, at den mobile testvogn ved Wika Meny foreløbigt holder åbent alle ugens dage mellem klokken 9.00 og 18.00 frem til udgangen af januar. Testen sker ved podning i næsen, og det tager blot 10 sekunder. Efter 15 minutter aflæses resultatet, og borgeren modtager en SMS.

Hvis man skulle være positiv, ringer SOS International dig op og rådgiver dig, om hvad du skal gøre, oplyser parterne bag det nye, mobile testcenter.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk