7. august 2020
Teatervognen fra Køge Ungdomsskole rullede forleden ud til Køge Marina, hvor en gruppe teaterlystne unge skuespillere gik på udforskning i både skoven og ikke mindst eget sind. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Teatervognen fra Køge Ungdomsskole rullede forleden ud til Køge Marina, hvor en gruppe teaterlystne unge skuespillere gik på udforskning i både skoven og ikke mindst eget sind. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teaterrejse ind i de unges sind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teaterrejse ind i de unges sind
Køge - 13. juli 2020 kl. 18:56
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad gør man, når hverdagen som ungt menneske kan virke tyngende, fordi man bestræber sig på at være både dygtig, pligtopfyldende, fornuftig, nyttig og ligesom de andre?

Man vender det hele på hovedet og spørger, hvad der skal til, for at man kan være dette modsatte i forsøget på at slippe fri af fornuften og i stedet få vildskaben frem.

Netop det gjorde en gruppe nysgerrige unge skuespillere hen over torsdag, fredag og lørdag på Køge Marina. Som led i Ungdommens Sommer 2020, var Køge Ungdomsskoles teatervogn kørt ud til marinaen, og her tog underviserne Rasmus Cundell og Simon Stenbæk Christensen imod og lod ideerne flyde i fællesskab med de unge selv, som havde tilmeldt sig de tre dages teaterforberedelse- og forestilling.

Her blev alt fra skov, bakkedrag og udsigtsposter over vandet brugt som »settings.« Da avisen kigger forbi lørdag eftermiddag, er teatergruppen gået på udforskning i skoven, der skal være en integreret del af forestillingen.

- Vi bruger syv forskellige stationer i selve forestillingen, og publikum følger så med, så det bliver en slags interaktiv teaterforestilling, siger underviser Rasmus Cundell og fortsætter:

- Vi startede helt fra »scratch« forleden og tog udgangspunkt i nogle forskellige ord, som optager de unge. De var fra start gode til at byde ind, og fra min hverdag, hvor jeg underviser i teater en gang i ugen på ungdomsskolen, følger jeg også, hvad der foregår i deres liv. Det handler om at være dygtig, fornuftig, nyttig, at gøre det rigtige og være ligesom de andre. Nu vendte vi den om og udforskede det at være udygtig, det at ødelægge, at skille sig ud, at være i total stilstand. De unge bød også selv ind med aspektet i magtforholdet til deres forældre, hvor der er tale om en slags guder og dukker. Det bliver dermed til en fortælling om en rejse fra at være dygtige, fornuftige og nyttige dukker, der ikke har lov til at sige noget, men må rette ind, til, gennem bevægelse, at turde sige, føle og gøre noget. Forestillingen slutter derfor på bakken ved marinaen, hvor de unge siger nogle ærlige og meget direkte ting til deres forældre om, at det kan være svært at være ung. De slutter dog også af med en kærlighedserklæring til deres forældre, siger Rasmus Cundell om den selvstændighedsrejse, som han og medunderviser Simon Stenbæk Christensen har taget den teaterlystne gruppe unge skuespillere med på i de senere dage.

Næste gang Køge Ungdomsskoles teatervogn ruller ud på vejen, rammer den Bjæverskov mellem den 3. og 5. august, mens teatervognen kører til Borup den 6. til 8. august. Begge steder er der endnu mulighed for tilmelding.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk