4. august 2021
Nu er Køge Kommune og KØS klar til at præsentere sensommerens nye kunstfestival, der vil byde på mange former for kunst i byens gader. Foto: Jesper From
Nu er Køge Kommune og KØS klar til at præsentere sensommerens nye kunstfestival, der vil byde på mange former for kunst i byens gader. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Summen af ny kunst i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Summen af ny kunst i byen
Køge - 16. juni 2021 kl. 19:05

KØS museum er nu klar til at præsentere udstillingen »Hummings«, der er skabt efter ønske fra Køge Kommune, som gerne vil præsentere en tilbagevendende kunstfestival.

Til august kommer det altså til at summe i købstaden, når Køges byrum vil blive indtaget af fiktion og poesi. Udstillingen »Hummings« præsenterer 16 kunstprojekter og en lang række arrangementer af danske og udenlandske kunstnere, forfattere og tænkere samt et undervisningsprogram til kommunens skoler. Udstillingen rummer både skulpturelle installationer, video- og lydværker, performancekunst såvel som vandringer, workshops, oplæsninger af førende navne inden for kunst i offentlige rum. Kunstnerlisten vil blive afsløret gradvist frem til start august, skriver KØS i en pressemeddelelse.

Her forklares det, at det engelske »hummings« kan oversættes til ordet »summen« og dækker over en bred vifte af fænomener.

Fra den summende støj, frembragt af maskiner, til lyden af gasser, der siver op gennem jordens tektoniske lag eller kadetfiskehannens brummende parringskald på havbunden.

»Hummings giver os mulighed for at forestille os nye forbindelser mellem dyr, natur, og mennesker, og kan være starten på en gentænkning af de relationer vi har til hinanden på tværs af arter. Gennem de forskellige værker, der er inspireret af den nyeste forskning inden for mikrobiologi og antropologi såvel som samfundsvidenskaberne og miljøforskningen, vil udstillingen skabe et rum, hvor fiktion og virkelighed, kultur og natur, videnskab og tro mødes og smelte sammen. I stedet for at læne sig op ad et sædvanligt verdensbillede indbyder udstillingen til, at vi gør os modtagelige for nye sammenhænge og nye forestillinger om fremtiden her på jorden«, lyder det fra arrangøren.

Geografisk er Hummings centreret omkring Køge Bugt og udstillingens rute går fra KØS over torvet, langs åbredderne til Søndre Havn og Strand og med afstikkere til Køge Marina og Tangemoseskoven samt Ellemarken.

Kunstfestivalen Hummings er den første i en række af genkommende udstillinger af kunst i offentlige rum i Køges byrum og landskaber. Et initiativ, der realiseres i samarbejde mellem Køge Kommune og KØS.

Målet med den tilbagevendende festival er, at borgere i Køge såvel som gæster - også dem, der normalt ikke opsøger billedkunsten - skal have oplevelser af høj kunstnerisk kvalitet på internationalt niveau. Gennem kunsten ønsker vi at opbygge nye lokale fællesskaber og samtaler - og ikke mindst gøre Køge til en international destination for kunst i offentlige rum, lyder det i oplægget.

Køge Kommune har støttet med en halv million kroner og altså lagt det kunstneriske i hænderne på KØS.

- Jeg glæder mig til, at hele Køge kommer til at summe, ikke bare af liv og sommer, men også af kunst, når Hummings indtager byen. Kunst i det offentlige rum kan noget mere og noget andet, end kunst, der præsenteres på et museum. Jeg glæder mig enormt til at se, hvordan kunstværkerne påvirker Køge, og Køge kunstværkerne, og er enormt stolt af, hvordan det gang på gang lykkes KØS at sætte byen på det internationale landkort, når det gælder kunst, siger borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S).

Der er også stor glæde hos formanden for Kultur- og Idrætsudvaltget, der har været med hele vejen fra ide til færdig festival. Han glæder sig over opbakningen til den kommunale satsning - der også er støttet fra andre sider.

- I tre år har byrådet sparet op, og fonde har spædet i. Jeg takker dem for at vise velvilje i en svær tid. Nu skal satsningen med en kunstfestival så rulles ud. Med Hummings, får kunsten en central plads i gadebilledet, som vil give borgere og forhåbentlig mange besøgende helt anderledes oplevelser med hjem. Jeg håber på god aktivitet, og at der bliver masser at tale om og være sammen om, som navnet antyder. Jeg synes vi fortjener det oven på den her pandemi, siger Anders Ladegaard Bork (DF).

Udstillingen er kurateret af kurator Fulya Erdemci og museumsdirektør Ulrikke Neergaard i fællesskab.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk