18. februar 2020
Borgerne har mange gode ideer til, hvad der i fremtiden kunne blive i Køge Bio, som lukkede for halvanden år siden - og siden har ventet på en lejer. Foto: Jesper From
Borgerne har mange gode ideer til, hvad der i fremtiden kunne blive i Køge Bio, som lukkede for halvanden år siden - og siden har ventet på en lejer. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Streetfood, dansested, stand-up eller koncerter?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Streetfood, dansested, stand-up eller koncerter?
Køge - 22. januar 2020 kl. 17:00
Af Jesper From
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De gode og kreative forslag til, hvad den tidligere Køge Bio kan anvendes til, står nærmest i kø, efter vi i DAGBLADET mandag fortalte, at det endnu ikke er lykkedes at finde en lejer til det centralt beliggende og unikke lokale ud til Torvet.

Den tidligere biograf er ejer af Laila Christensen. Hun slår fast, at der kun kan komme på tale at leje lokalet ud - og at der hverken vil komme diskotek, selskabslokaler eller lejligheder.

Men hvem kunne så tænkes at leje sig ind lige i smørhullet af Køge?

Det har vi spurgt til i facebookgruppen Dagbladet Køge - og her er det væltet ind med idéer.

En borgere skriver: »Spillested med kunstnerisk niveau som ledestjerne. Ikke profit og pop«.

Flere synes også at der vil være oplagt at benytte lokalet til spillested.

»Musiksted - det mangler der gevaldigt i Køge. Gerne for alle aldre«. En anden tænker i et dansested for aldersgruppen 30+. Flere nævner intimkoncerter. Men så er der også nogle borgere, som synes at biografen skal bevares som en biograf - selvom Køge nu har den store Nordisk Film. I den gamle biograf skulle vise alternative film.

Gennemgående er der stemning for at det bevares som et kulturelt sted - det kan være stand-up, banko, langbordsspisning, work- shops, jazzhus, sportsbar, brætspil, udstillinger, escaperoom - eller hvad med streetfood?.

Med til virkeligheden hører også, at lejen på den gamle Køge Bio er 536.550 kroner årligt. Så der skal noget omsætning til, for at det løber rundt - hvis det ikke lige er tænkt som et kommunalt projekt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk