27. juli 2021
Et muligt supercykelstiprojekt, der skal skabe en bedre forbindelse mellem Roskilde-Havdrup-Køge, er nu på tegnebrættet. Supercykelstierne er opgraderede cykelstier, der blandt andet har cykelpumper, skraldespande, optimeret skiltning og frem for alt større trafiksikkerhed. Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden
Et muligt supercykelstiprojekt, der skal skabe en bedre forbindelse mellem Roskilde-Havdrup-Køge, er nu på tegnebrættet. Supercykelstierne er opgraderede cykelstier, der blandt andet har cykelpumper, skraldespande, optimeret skiltning og frem for alt større trafiksikkerhed. Foto: Supercykelstier Region Hovedstaden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store planer: Mulighed for ny supercykelsti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Store planer: Mulighed for ny supercykelsti
Køge - 06. april 2021 kl. 18:54
Af Anders Fallesen

Et stort fald i antallet af sygedage, markant reduktion af CO2-udslip og samtidig langt færre bilture er blot nogle af goderne, når supercykelstierne skyder frem i hovedstadsregionen.

arrow Læs også: Ny supercykelsti? - Lyder spændende, men det koster...

Spørger man Sekretariatet for Supercykelstier, er der stribevis af gode grunde til at udbygge supercykelstinettet med nye ruter, for de foreløbige undersøgelser viser, at investeringen i cykelfremkommelighed er godt givet ud.

I alt 30 kommuner fra hovedstadsområdet samt Region Hovedstaden er med i supercykelstisamarbejdet, og blandt de nye forslag til en kommende rute er Køge-Roskilde. På torsdag skal Køge Kommunes teknik- og ejendomsudvalg kigge på projektet for første gang. Med en 60 sider lang screeningsrapport af projektet, der blandt andet rummer de økonomiske perspektiver, er der rigeligt at tage fat på.

De første beregninger viser, at Køge Kommunes andel af projektet vil være i omegnen af 23 millioner kroner. Heraf ville 17,3 millioner gå til anlægsudgifter og resten til projektstyring og uforudsete udgifter.

Såfremt der ansøges om bidrag fra statslige tilskudspuljer, vil man kunne opnå op til 50 procent medfinansiering til anlægsudgiften.

8,3 kilometers cykelsti gennem Køge

Udgangspunktet for en eventuel supercykelsti på Køge-Havdrup-Roskilde-strækningen vil være, at man i høj grad vil anvender nuværende ruter, som så skal opgraderes betragteligt.

Køges 8,3 kilometer af ruten tiltænkes at gå fra stationen, Nørre Boulevard, videre ad Stensbjergvej, Lykkebækvej, forbi hospitalet, Campus Køge, Ølsemagle Kirkevej, Kapelvej, via til Nordhøj i STC og derefter mod Egedesvej og Naurbjergvej ved kommunegrænsen

I screeningsrapporten lyder det om rutebeskrivelsen:

»Ruten forløber gennem Køge via enkeltrettede cykelstier på Stensbjergvej, langs Nørre Boulevard, Niels Juelsgade og ender ved Køge Station på Ivar Huitfeldtsvej, hvor det i dag ikke er tilladt at cykle. En stor del af strækningen nord for Køge forløber på en cykelsti i eget trace, der forbinder området nord for Køge Bugt Motorvejen med Køge.«

Den samlede supercykel vil blive 21 kilometer lang, og nord for Havdrup vil den tilslutte sig Rute 6, Køgevej, derefter passere Roskilde Lufthavn og siden fortsætte videre mod Roskilde.

Nærmere undersøgelser

Her i 2021 er i alt ni supercykelstier etableret, mens yderligere syv nye supercykelstier er på vej. Den første supercykelsti Albertslundruten åbnede i 2012, mens Farumruten åbnede i 2013 og Ishøjruten i 2016. I 2017 åbnede fem nye supercykelstier: Indre Ringrute, Ring 4-ruten, Værløseruten, Allerødruten samt Frederikssundruten. I efteråret 2020 blev Farum-Allerødruten indviet.

Når Teknik- og Ejendomsudvalget i denne uge er blevet orienteret om Køge-Roskildeplanerne, skal de nærmere detaljer i projektet granskes endnu mere nøje. Forvaltningen vurderer således, at der mangler flere plan- og anlægstekniske afklaringer i forsøget på at komme nærmere, hvad den konkrete økonomi bliver. Dette skal selvsagt danne udgangspunkt for en ansøgning til cykelstipuljer.

Med andre ord er der endnu et stykke vej til opløbsstrækningen og dermed tilblivelsen af en supercykelsti til Roskilde. Men nu tages de første tråd i pedalerne i det mindste.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk