16. januar 2019
Begrebet nøgenhed blev ivrigt debatteret, da Paul Enøe onsdag havde fernisering på sin udstilling hos DAGBLADET. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Begrebet nøgenhed blev ivrigt debatteret, da Paul Enøe onsdag havde fernisering på sin udstilling hos DAGBLADET. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for udskældte nøgenbilleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for udskældte nøgenbilleder
Køge - 13. december 2018 kl. 16:10
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De røde prikker bredte sig på Paul Enøes malerier i takt med, at de blev solgt da kunsteren onsdag eftermiddag havde fernisering på sin udstilling på DAGBLADET Køge.

arrow Læs også: Her må de nøgne kvinder gerne være

Interessen for at købe malerierne, der vakte så stort postyr hos en lokal læge i Køges centrum, var stor. Udtillingen blev flyttet til DAGBLADET, fordi lægeklinikken, der ellers selv havde inviteret kvinde-maleren Paul Enøe til at udstille i venterum og gangarealer, alligevel ikke ønskede at have udstillingen hængende - angiveligt fordi kvindeidealet på billederne ikke svarer overens med lægens patienter, som begrundelsen lød over for kunstneren.

Under ferniseringen i går blev maleriernes nøgenhed ivrigt diskuteret.

Den overvældende holdning var, at det var vanskeligt at se, hvordan de nøgne kvinder, der optræder som elementer i still-leben opstillinger, kunne være stødende.

En af gæsterne, der selv syntes vældig godt om malerierne, pointerede dog:

- Her kan man selv vælge at komme ind og se på billederne. De kan man ikke nødvendigvis hos lægen, sagde kvinden.

Andre mente, at det var en væsentlig pointe, at vi alle er nøgne under tøjet, og at nøgenhed dermed ikke er noget anstødeligt.

Sådan mente også Jeanette og Michael Petersen fra Køge, som var en af køberne til Paul Enøes billeder.

- Det er grotesk. Der er intet stødende i de billeder. Men det undrer os, at lægen ikke har undersøgt, hvilke billeder, Paul maler. Han er jo kendt for at male nøgne kvinder, siger Jeanette og Michael Petersen.

Parret har tidligere haft kig på et af Paul Enøes billeder, som man kunne byde på i Nordea en gang. Men det blev solgt til en anden køber.

- Vi har været interesseret i Pauls billede i mange år. Det er ikke kun på grund af den lille sceance med lægen. Men det gør det kun sjovere.

Selv var Paul Enøe en glad mand.

- Der har været en hel overvældende interesse for mine billeder, efter at de er kommet op at hænge her, sagde han.

Udstillingen kan ses hos DAGBLADET Køge, Torvet 10, på hverdage fra klokken 9-15.

Der er gratis adgang. Her er også mulighed for at købe billederne.

arrow Se billederne der er for skrappe for lægen
11. december 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:39
arrow Nøgne damer bortvist fra lægen
07. december 2018 kl. 14:56 Opdateret: kl. 14:56
arrow 50 hyldestykker på række
30. november 2018 kl. 19:02 Opdateret: kl. 10:33

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk