6. marts 2021
Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor glæde på lokale plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor glæde på lokale plejehjem
Køge - 22. februar 2021 kl. 12:22
Af Lars Andersen

Beboerne på Køge Kommunes plejehjem kan igen modtage besøgende udefra. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed netop meddelt Køge Kommune. Siden sidst i december har der været et forbud mod besøgende på alle plejehjem i Køge Kommune.

Årsagen til, at det nu vurderes som sikkert at lade besøgende komme indenfor, er, at 90 procent af beboerne på plejehjemmene i Køge Kommune har fået det andet og sidste vaccinestik mod covid-19 for mere end en uge siden, hvilket betyder, at vaccinens fulde effekt er indtrådt.

- Det er glædeligt, at vi nu er kommet så langt i processen med vaccinen, at sundhedsmyndighederne vurderer det som sikkert nok til at åbne op for besøgende til alle plejehjem. Lang tid uden besøg kan være hårdt og ensomt for beboerne, ligesom de pårørende udenfor savner deres kære, siger Bent Sten Andersen (DF), der er formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

- Vi skal huske på, at selvom der nu er åbnet op for besøg, så vil jeg opfordre til, at vi husker sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om at begrænse antallet af sociale kontakter og kun være sammen med få personer, i kort tid ad gangen. Det gælder også ude på plejehjemmene, så vi kan passe på vores medarbejdere og på hinanden, siger han.

Pårørende til borgere på plejehjem får besked om restriktionerne direkte fra det enkelte plejehjem, og pårørende med symptomer på eller konkret mistanke om smitte med covid-19 har naturligvis stadig besøgsforbud.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk