22. februar 2018
Den billigste kommune betaler 118 kroner pr. indbygger for beredskabet. Den dyreste betaler 258 kroner. Arkivfoto: Jesper From
Den billigste kommune betaler 118 kroner pr. indbygger for beredskabet. Den dyreste betaler 258 kroner. Arkivfoto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor forskel: Se hvad din kommune betaler for brandvæsnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor forskel: Se hvad din kommune betaler for brandvæsnet
Køge - 23. januar 2018 kl. 14:44
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Solrød betaler man 118 kroner pr. borger. I Stevns Kommune betaler man 258 kroner.

arrow Læs også: Køge Byråd genovervejer brand-samarbejde

Der er enorme forskelle mellem, hvad de enkelte kommuner betaler for at være med i brandsamarbejdet Østsjællands Beredskab.

Den laveste andel betaler Solrød Kommune. Her betaler man 2,6 millioner kroner til Østsjællands Beredskab.

Omsat til en sammenlignelig pris pr. indbygger svarer det til 118 kroner pr. borger i Solrød.

Den kommune, der betaler mest pr. indbygger, er Stevns Kommune. Her betaler man 258 kroner. Det svarer i reelle tal til en betaling til Østsjællands Beredskab på 5,8 millioner kroner i 2017.

I Køge Kommune ligger betalingen også højt. Her betaler man 255 kroner pr. indbygger, hvilket svarer til 15,3 millioner kroner i reelle tal.

Ser man derimod på opgørelsen over hvem, der betaler mest i reelle tal, er det Roskilde, der betaler 21,1 millioner kroner i 2017. Det svarer til 243 kroner pr. indbygger i kommunen.

Midt i feltet ligger Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, der betaler henholdsvis 183 kroner, 199 kroner og 189 kroner pr. indbygger. Greve Kommune betaler 235 kroner pr. indbygger.

Otte kommuner indgik aftale

Årsagen til de store prisforskelle skal findes i den aftale, de otte kommuner indgik, da man som følge af regeringens beredskabsreform stiftede Østsjællands Beredskab, der kom i drift fra 1. januar 2016.

Her enedes man om, at alle otte kommuner skulle fortsætte med at betale det for brand- og redningsberedskab, som man betalte inden reformen.

Dette var der stor forskel på, dels fordi der var forskel på kommunernes ønsker til beredskabsniveau, og dels fordi der er forskel på, hvilket beredskab, der skal til i de enkelte kommuner for at dække de hændelser og ulykker, man kan risikere at komme ud for.

I Køge har man for eksempel ønsket et højt niveau, fordi man har mange kemivirksomheder og en havn ud over den risiko, der er for brand i blandt andet almindelige huse og institutioner.

Men nu lægger Østsjællands Beredskab imidlertid op til en ny måde at skrue det fælleskommunale beredskab sammen på. Målet er at finde besparelser for fem millioner kroner på budgettet i 2018, der endnu ikke er på plads.

Ny risikobaseret dimensionering skal vedtages i byrådene

I stedet for at se hver enkelt kommune for sig, er oplægget, at man skal se på beredskabet i større områder.

Det rejser Østsjællands Beredskabs ledelse i disse uger rundt til de otte kommuners økonomiudvalg og forklarer i forbindelse med, at en ny risikobaseret dimensionering skal vedtages i byrådene.

Når dette er gjort, er det ønsket, at man laver en fælles basismodel, som er ens for alle med udgangspunkt i det, der står beskrevet i den risikobaserede dimensionering.

Ønsker kommunerne sig mere end det, kan kommunerne tilkøbe sig ekstra ydelser. Det kunne for eksempel være, at der sidder seks brandmænd i brandbilen ved første udrykning, sådan som det er i dag, i stedet for de fire mand, der er lagt op til i det nye.

Men som det ser ud nu, er der ikke enighed kommunerne imellem, om man så også skal harmonisere prisen.

I Solrød er borgmester Niels Hörup ikke indstillet på at trække flere kroner op af kommunekassen.

- Min tilgang er, at Østsjællands Beredskab er født med et vilkår om, at vi bidrager med det, vi gør, siger han.

Køge derimod mener, at der skal være samme pris for alle for basismodellen.

- Som vi har fået det fremlagt i Køges økonomiudvalg, er planen, at man skal betale det samme i en basismodel, hvortil man kan tilkøbe endnu mere. Men det kan tyde på, at vi skal drøfte det, hvis nogle kommuner siger, at det er en fin basismodel, den kan vi godt klare os med, men vi vil ikke betale, siger borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke.

I Roskilde er borgmester Joy Mogensen enig i, at der er brug for en drøftelse af betalingen.

- På sigt skal vi have debatten om en harmonisering, for der er brug for en harmonisering af, hvad de enkelte kommuner betaler til fællesskabet. Men vi skal først blive enige om et fælles serviceniveau, og det får vi kun ved først at vedtage den risikobaserede dimensionering og efterfølgende få fastlagt det faktiske serviceniveau for vores beredskab, siger Joy Mogensen (S).

Så meget betaler kommunerne til Østsjællands Beredskab:

Høje-Taastrup: 183 kr. pr. indbygger, Ialt 9,2 mio.kr

Ishøj: 199 kr. pr. indbygger, Ialt 4,5 mio.kr

Vallensbæk: 189 kr. pr. indbygger, Ialt 3 mio.kr

Greve: 235 kr. pr. indbygger, Ialt 11,8 mio.kr

Køge: 255 kr. pr. indbygger, Ialt 15,3 mio.kr

Roskilde: 243 kr. pr. indbygger, Ialt 21,1 mio.kr

Solrød: 118 kr. pr. indbygger, Ialt 2,6 mio.kr

Stevns: 258 kr. pr. indbygger, Ialt 5,8 mio.kr

Gennemsnit: 222 kr. pr. indbygger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk