26. oktober 2021
Flere beboere på østsiden af Køge Bugt Motorvejen har længe oplevet stigende støjgener fra motorvejen. Nu konkluderer en ny undersøgelse, at det klart bedste vil være, hvis man forhøjer den nuværende støjskærm fra fire til syv meters højde. Støjskærmen ses her til venstre i billedet. Foto: Anders Fallesen
gallery icon

Se billedserie

Flere beboere på østsiden af Køge Bugt Motorvejen har længe oplevet stigende støjgener fra motorvejen. Nu konkluderer en ny undersøgelse, at det klart bedste vil være, hvis man forhøjer den nuværende støjskærm fra fire til syv meters højde. Støjskærmen ses her til venstre i billedet. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støjskærm foreslås udbygget fra fire til syv meters højde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjskærm foreslås udbygget fra fire til syv meters højde
Køge - 09. juni 2021 kl. 05:01
Af Anders Fallesen

Skal der for alvor gøres noget ved trafikstøjen fra Køge Bugt Motorvejen, som konstant sendes ind over boligområderne øst for Danmarks travleste motorvejsstrækning, skal den nuværende støjskærm forhøjes fra fire til syv meter.

arrow Læs også: Håb om endnu højere støjskærm

Det konkluderer rådgivningsvirksomheden COWI, der har undersøgt støjproblematikken omkring Køge Nord Station for Køge Kommune. Undersøgelserne er gennemført, efter at der blandt andet har været talrige klager fra borgere i området, der oplevet stigende støjgener. COWIs undersøgelse konkluderer, »at det for alle de undersøgte tiltag ikke er muligt at reducere vejstøjen i hele undersøgelsesområdet til et niveau under 58 dB. Der kan dog opnås en betragtelig støjreduktion på 3-5 dB i hele boligområdet ved forhøjelse af den eksisterende skærm langs motorvejen til syv meter og tilføjelse af syv meter skærm langs motorvej ved til-/frakørsel. Derved vil cirka halvdelen af boligerne i undersøgelsesområdet kunne opnå et støjniveau under 58 dB.«

Koster 33 millioner kroner

Køge Kommune er sammen med en række kommuner på den københavnske vestegn med i en skriftlig henvendelse til transportminister Benny Engelbrecht (S). Heri appellerer man til, at der i forbindelse med en kommende infrastrukturaftale minimum afsættes 1,5 milliarder kroner til støjreducerende tiltag i Københavnsområdet.

Står det til kommunens klima- og planudvalg, skal der derudover søges om midler fra Vejdirektoratets støjpulje.

- Vi vil meget gerne motivere transportministeriet og Vejdirektoratet til at få udbygget støjskærmen, siger udvalgsformand Niels Rolskov (EL) og fortsætter:

- Vi ved nu på baggrund af undersøgelsen, at det, der vil virke, er at forhøje støjskærmen, og det ville være trist at kaste gode penge efter dårlige ved at lave andre løsninger end den. Og hvis man vælger at lave den mest effektive løsning, der vil reducere støjen, vil det også blive nemmere for kommunen at sælge jord på arealerne mellem motorvejen, Egedesvej og S-banen, siger Niels Rolskov videre.

Han henviser hermed til forvaltningens beregninger, der viser, at indtægten for salg af arealer i området ventes at lande på omkring 87,5 millioner kroner. Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden tidligere regnet på prisen for en forhøjet støjskærm på syv meter langs motorvejen. Det ventes at koste cirka 33 millioner kroner for den én kilometer lange strækning. Dertil skal lægges prisen for nedtagning af de eksisterende skærme.

»Prisen for at forlænge den eksisterende støjvold og placere en skærm ovenpå denne er vurderet til at være cirka 10 millioner kroner. Selve støjskærmen vil have en længde på cirka 500 meter,« oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i dagsordenen til klima- og planudvalgsmødet forleden.

V: Lad os komme i gang

Venstres gruppeformand Ken Kristensen ser gerne, at projektet får høj prioritet, fortæller han. Og det ligger lige for at søge Vejdirektoratets støjpulje til formålet, mener han.

- Det ligger helt fast, at vi ikke kan være tjent med, at mange borgere i området lever i det nuværende støjinferno, siger Ken Kristensen og fortsætter:

- Så vi har bedt forvaltningen skrive et brev til Vejdirektoratet og Transportministeriet med det formål at få støtte til at forhøje og forlænge støjskærmen. Skal vi være helt ærlige, bliver det nok kun værre i fremtiden, for der vil komme endnu flere biler på vejene.

Hvad er det for en proces, man kigger ind i, når man tænker på, hvor længe det eksempelvis tog Bjæverskov at få sin støjskærm på Vestmotorvejen?

- Jeg hæfter mig ved, at det ikke vil kræve et helt nyt projektgrundlag at forlænge støjskærmen i Køge Nord og gøre den højere, da den allerede står der. Derfor skal der ikke projekteres, men kun kontraheres en smule. Det vil kunne speede processen op. Og når vi ved, at det vil kunne reducere støjniveauet med 3-5 dB, skal vi klart gå efter det, for borgerne i området har døjet længe nok med støjgener, siger Ken Kristensen og tilføjer, at han desuden vil tage sagen videre til sine partifæller på Christiansborg.

Større skepsis i SF

SF's Torben Haack har i flere år ført tæt dialog med nogle af de støjramte borgere samt taget initiativ til flere møder om problematikken. Han er imidlertid mindre fortrøstningsfuld, når det kommer til håbet om, at Vejdirektoratet vil betale for en højere støjskærm.

- Kommunen havde møde med Vejdirektoratet for længe siden, hvor de forskellige muligheder blev drøftet, men man gjorde ingenting. Man lovede at skabe fred til borgerne, men gjorde intet. Så jeg tror ikke, at Vejdirektoratet vil betale, men man kan da altid håbe. Forvaltningen skulle have stået fast dengang, så man fik løst problemet hele vejen fra stationen og op til Egedesvej, og det var fuldstændig tåbeligt, at man ikke gjorde det. Det kommer til at bide os i halen nu, siger SF'eren, der frygter, at kommunen selv ender med regningen til at udbygge støjskærmen.

- Men nu flytter man jo så de jordbunker langs motorvejen for at kunne sælge jorden, så vi har jo penge nok til det, tilføjer han.

arrow COWI: Støjværn tæt ved boliger har primært psykologisk effekt
15. september 2021 kl. 13:13 Opdateret: kl. 13:01
arrow Nu skal der oprustes i kampen mod stigende støjgener
03. august 2021 kl. 05:43 Opdateret: kl. 13:52
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk