27. februar 2020
Bilen blev stjålet klokken 20.15 mandag, da dens ejer havde forladt den i tomgang, mens han kortvarigt løb et ærinde. Foto: Allan Grasberger
Bilen blev stjålet klokken 20.15 mandag, da dens ejer havde forladt den i tomgang, mens han kortvarigt løb et ærinde. Foto: Allan Grasberger
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stjålet bil blev omgående brugt til indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stjålet bil blev omgående brugt til indbrud
Køge - 11. februar 2020 kl. 12:11
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der gik kun knap halvanden time fra en sort Mercedes Vito varebil blev stjålet fra en adresse i Greve til den blev brugt som flugtbil efter et indbrud.

arrow Læs også: Indbrudstyve lyste sovende husejer i hovedet

Bilen blev stjålet klokken 20.15 mandag, da dens ejer havde forladt den i tomgang, mens han kortvarigt løb et ærinde. Da han kom ud, var bilen væk.

Klokken 21.57 anmeldte en husejer på Kystvejen, at han kort forinden var blevet vækket, da lyset fra en lommelygte ramte ham i ansigtet, mens han lå på sofaen og sov. Manden havde råbt op og to indbrudstyve, som befandt sig i huset, var stukket af i en ældre sort Mercedes Vito varebil.

Klokken 23.05 fik en patrulje øje på den efterlyste bil på Ringvejen i Køge. Varebilen forsøgte at køre fra politiet men standsede ved Parkvej, hvor fire personer sprang ud og stak af i forskellige retninger. Patruljen løb efter føreren, som løb hen mod Køge Kapel, men han hoppede over et hegn og løb videre mod Ringstedvej, hvor han forcerede højt hegn med pigtråd, hvor det lykkedes ham at slippe væk.

En hundepatrulje gik derefter spor efter de flygtede mænd, men fandt ikke frem til dem. Hundene fandt en hue og to handsker på ruten, som formodes at være smidt af en af mændene. De blev sikret med henblik på sporsøgning. Den stjålne varebil blev også nøje undersøgt, hvorefter den blev udleveret til ejeren.

Politiet efterforsker nu sagen, og afventer de tekniske erklæringer fra sporsøgningen. Der blev desuden begået et indbrudsforsøg på adressen Brinken i Strøby Egede omkring samme tidspunkt, som indbruddet på Kystvejen. Politiet undersøger nu, om der kan være tale om samme gerningsmænd. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk