12. april 2021
Magnus Krickau Ketelsen er klar til at flytte sine egne grænser: - Vilje slår talent.
Magnus Krickau Ketelsen er klar til at flytte sine egne grænser: - Vilje slår talent.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spurtstærk fighter fra Køge: - Jeg elsker det brutale ved cykling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spurtstærk fighter fra Køge: - Jeg elsker det brutale ved cykling
Køge - 04. marts 2021 kl. 14:14
Af Henrik Førby Jensen

Når Magnus Krickau Ketelsen i den kommende sæson hopper op i juniorrækkerne på Team Fri BikeShop Zealand Cycling Junior og skal kæmpe mod landets bedste U19-ryttere blive modstanden sandsynligvis hårdere, end han har været vant til. Men det skræmmer ham ikke - tværtimod.

- Jeg kan godt lide at cykling er så brutalt og at man skal kæmpe meget mod andre for at opnå resultater. Samtidig er det også en kamp mod én selv, når det er så hårdt og man hele tiden skal forsøge at rykke sine grænser, siger Magnus Krickau, som netop derfor synes de sejeste og bedste professionelle ryttere er dem, der har skulle kæmpe lige det ekstra for sejrene og ikke dem, der som det nemmeste i verden kører fra den ene triumf til den anden. Derfor er et af hans mottoer da også "Vilje slår talent".

Giver aldrig op

Magnus Krickau betegner sig selv som målrettet og ambitiøs på en cykel - og som en fighter. Og det sidste indrammer ganske godt en andet af hans mottoer: "Quitters never win - Winners never quit". Den 16-årige rytter, der har kørt siden han var 10 år og har fået sin cykel-opvækst i Sydkysten Cycling og Køge Cykel Ring. Han tilføjer dog også, at han udover det individuelle ved cyklingen også sætter pris på at det samtidig kan være hold-præget.

Og det sidste får han - hvis coronaen tillader det - rig mulighed for at opleve, når han i den kommende sæson sammen med otte andre ambitiøse unge mænd, bliver en del af det sjællandske Team Fri BikeShop.

- Det bliver fedt at skulle køre som et rigtigt hold, hvor vi hjælper hinanden. Jeg vil køre det bedste jeg kan for at hjælpe teamet til nogle sejre og måske køre min egen chance, siger Magnus Krickau og tilføjer at hans langsigtede mål er at blive professionel cykelrytter.

Stærk spurt

En af Magnus Krickaus styrker ligger på de kortere distancer og i spurterne. Evner, han har opdyrket og forbedret, når vintertræningen rykker indendørs til Ballerup Super Arena. Her har han kørt Mini 6-dagesløb og som U17-rytter blev han udvalgt til DCU´s Kraftcenter-træning. Og for ham er det ikke nødvendigvis placeringer på en resultatliste, der tæller mest:

- Jeg kigger generelt ikke så meget på mine resultater, men laver min egne mål for hele tiden at udvikle mig positivt som cykelrytter, fastslår Magnus Krickau.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk