23. juni 2021
Der var stribevis af nye ansigter på anlægget lørdag, da Køge Tennis Klub holdt åbent hus i anledning af årets Tennissportens Dag. Og optimismen spirer i klubben, der sidste år oplevede en pæn medlemsfremgang. Foto: Anders Fallesen
gallery icon

Se billedserie

Der var stribevis af nye ansigter på anlægget lørdag, da Køge Tennis Klub holdt åbent hus i anledning af årets Tennissportens Dag. Og optimismen spirer i klubben, der sidste år oplevede en pæn medlemsfremgang. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spirende optimisme på det røde grus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Spirende optimisme på det røde grus
Køge - 10. maj 2021 kl. 14:57
Af Anders Fallesen

Mens et hav af foreninger land og rige rundt har oplevet medlemsfrafald- og tilbagegang under coronapandemiens hærgen, er tendensen den modsatte i Køge Tennis Klub.

Her har formand Ulla Juhl og resten af klubbens bestyrelse kunne notere sig en flot medlemsfremgang, fortæller hun denne solbeskinnede lørdag, hvor hun sammen med resten af klubbens bestyrelse byder velkommen til den årlige Tennissportens Dag.

- 2020 var faktisk et rigtig godt år for os til trods for coronanedlukningen i foråret, siger Ulla Juhl og fortsætter:

- Vi fik rigtig mange nye medlemmer, og jeg tror, at det skyldes, at vi var blandt de allerførste sportsgrene til at åbne igen. Vi havde ellers frygtet det modsatte og troet, at coronaen ville få nogle til at blive hjemme, siger Ulla Juhl, da hun lørdag tog imod en masse nye ansigter på anlægget ved Køge Idrætspark.

Køge Tennis Klub har for nuværende omkring 420 medlemmer.

- En rigtig fed sport

Byrådsmedlem Jeppe Lindberg (LA) er blandt de nye spillere, der har fundet spilleglæden på det røde grus. Han begyndte til tennis i et voksenintroforløb for et år siden i kølvandet på Tennissportens Dag og blev hurtigt bidt af det.

- Vi blev hurtig en flok mennesker, der begyndte, og det er jo en rigtig god måde at møde nye mennesker på og komme ud af den klokke, man ellers bevæger sig i, siger han og fortsætter:

- Det er bare en rigtig fed sport, og jeg synes da, at vi skal dyrke sportsgrene som denne så meget som muligt. Der er masser af unge mennesker herude, og alle kan være med. Der er et godt fællesskab, som jeg er blevet rigtig glad for, siger Jeppe Lindberg, der endda er blevet bestyrelsesmedlem i Køge Tennis Klub i den korte tid, han har været medlem.

Drøm om padelbaner

Og i bestyrelsen har Jeppe Lindberg været med til de indledende drøftelser om, hvorvidt Køge Tennis Klub en dag kan komme med på padelbølgen.

Padel, der i grove træk kan beskrives som en sportsgren med mix på 80 procent tennis og 20 procent squash, er verdens hurtigst voksende idræt, og vinder frem land og rige rundt. Og tennisformand Ulla Juhl ser da gerne, at arealet mellem atletikbanen og tennishallen ved Køge Idrætspark vil kunne blive hjemsted for en stribe padelbaner.

- Vi har talt lidt med bestyrelsen i Køgehallerne om det, og de er også meget interesserede i det. Der jo omkring syv idrætsgrene, der bruger hallerne, og jeg tror generelt, det vil komme mange herude på anlægget til gode. Så vi håber da meget, at det kan lade sig gøre, og arealet deromme bliver jo ikke brugt til noget andet. Så der er god plads til eventuelle padelbaner, siger Ulla Juhl.

Indtil planerne om padel en dag eventuelt bliver en realitet, vil der imidlertid være masser af aktivitet på de seks tennisbaner i Køge Tennis Klub.

Hvor håbet om endnu flere medlemmer lever, og hvor optimismen for den kommende sæson spirer.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk