22. september 2021
Fingerplanen skabte fundamentet for, at Køge for alvor kunne rykke i et regionalt perspektiv, hvilket har kastet god infrastruktur og generel vokseværk af sig. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Fingerplanen skabte fundamentet for, at Køge for alvor kunne rykke i et regionalt perspektiv, hvilket har kastet god infrastruktur og generel vokseværk af sig. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommerserie: Byfingeren gav grobund for regional udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sommerserie: Byfingeren gav grobund for regional udvikling
Køge - 05. august 2021 kl. 20:04
Af Anders Fallesen

Med S-togsbane, anlæggelsen af Køge Bugt Motorvejen og ikke mindst medfølgende boligudbygning ned ad sydkysten blomstrede byudviklingen i løbet af 1900-tallet.

Og meget af det kan spores tilbage til Fingerplanens tilblivelse i slutningen 1940'erne, som senere skulle placere Køge for enden af én af de fem byfingre. Foruden Køge tæller byfingrene som bekendt Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør.

Fælles for byerne for enden af fingrene var ønsket om, at de skulle bindes bedre sammen med selve hovedstaden, og det er da også lykkedes, mener Jes Møller, der er bestyrelsesformand for Dansk Byplanlaboratorium:

- Fingerplanen danner grundlag for - og har skabt - mulighederne for hele Køge Bugtområdets udvikling og den perlerække af byer og bysamfund, der er opstået omkring stationerne på S-togsbanen, siger han.

Jes Møller fremhæver særligt fremskridtet i byudviklingen fra 1960'erne og frem, som gjorde Køge til andet og mere end den historisk vigtig købstad et godt stykke syd for København.

- Selve Køge by har jo nydt rigtig godt af at ligge som enden på den ene af de fem byfingre. Det har givet nogle udviklingsmuligheder, som skal ses i et regionalt perspektiv. Fingerplanen har gennem sin struktur gjort, at Køge ikke »kun« er en historisk, konsolideret by, men at den også er blevet en del af den større hovedstadsregion. Med de muligheder for udvikling, som det giver, siger Jes Møller.

Med en fingerplansrevision fra 2019 har Køgefingeren siden ladet sig udvide, så den nu ikke længere slutter i Køge by, men derimod er blevet forlænget til Herfølge. Det har muliggjort mere by- og erhvervsudvikling i netop Herfølge, hvor det længe ventede Herfølge Vest-boligprojekt, der sigter efter at blive en grøn og bæredygtig bydel, nu omsider er ved at tage fart.

Som endnu en direkte konsekvens af Fingerplanens visioner for bedre bånd mellem hovedstad og opland.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk