21. september 2021
Sognepræst Charlotte Dybdahl Winther tog udfordringen på sig, da hun blev opfordret til at blive fotograferet som en af de hedenske vølver i en ny udstilling til det lokale museum. Foto: Jim Lyngvild
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Charlotte Dybdahl Winther tog udfordringen på sig, da hun blev opfordret til at blive fotograferet som en af de hedenske vølver i en ny udstilling til det lokale museum. Foto: Jim Lyngvild
Foto: Jim Lyngvild
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sognepræst i hjertesag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sognepræst i hjertesag
Køge - 10. september 2021 kl. 16:19
Af Torben Thorsø

Tingene kan nogle gange gå hurtigt, når man åbner munden.

Det oplevede sognepræst Charlotte Dybdahl Winther, da hun i DAGBLADET gav udtryk for hendes respekt i forhold til, at Kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen stillede op til fotografering som en hedensk vølve.

Et projekt som kunstneren Jim Lyngvild er i gang med til en udstilling på Køge Museum.

- Samme aften var jeg så blevet tagget i et opslag han havde lavet om billederne på Facebook. Der var jeg nok lidt kæk og skrev: »Du ringer bare« på opslaget, fortæller hun med et grin.

Den slags skal man nemlig ikke sige til Jim Lyngvild, for kort efter ringede han til sognepræsten hos Køge Kirke og lavede en aftale om at komme forbi hendes hjem for at forevige hende som en af de vølver fra vikingetiden som udstillingen sætter fokus på.

Her blev hun stylet til ukendelighed og fremstillet med et blodigt svinehjerte i hænderne.

Charlotte Dybdahl Winther er rigtig godt tilfreds med resultatet og med, at hun på den her måde kan give udtryk for, at folkekirken er et rummeligt sted.

- Jeg synes at det her er et godt modsvar til de konservative stemmer, der nogle gange kan få folkekirken til at minde om noget fra middelalderen. For mig er det smukke ved folkekirken netop, at der er plads til forskellighed og at den er meget rummelig, siger hun og fortæller, at siden billedet kom frem har hun kun fået positiv respons på hendes initiativ.

- Jeg har heldigvis også et meninghedsråd, der som oftest er med på den værste, og når kirkeministeren endda stiller op, så tænkte jeg, at det var begrænset, hvor meget ballade, jeg kunne få, fortæller hun.

Hun er personligt begejstret for den måde Jim Lyngvild er lykkedes med at åbne op for fortællingen om de hedenske vølver.

- Jeg er vild med den måde, han får fortalt en 1000 år gammel historie på ved at bruge nogle nutidige modeller, man kan spejle sig i. For mig giver de her stærke billeder rigtig god mening i forhold til formidlingen af historien - som jeg faktisk ikke kendte ret meget til forud for den aktuelle debat.

I den forbindelse peger Charlotte Dybdahl Winther også på, at historien om de hedenske vølver faktisk sender et vigtigt budskab til nutidens kvinder.

- De var jo stærke og vigtige personligheder i samfundet og vi har jo ellers altid haft en opfattelse af, at kvinderne er blevet undertrykt gennem hele historien. På den måde kan vølverne være nogle rollemodeller, vi kan se op til, mener hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk