18. november 2018
Udvalgsformand Pernille Sylvest (S) fortæller, at både de omgjorte sager og kritikken fra flere køgensere ligger til grund for, at sagsbehandlingen nu skal under lup. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Udvalgsformand Pernille Sylvest (S) fortæller, at både de omgjorte sager og kritikken fra flere køgensere ligger til grund for, at sagsbehandlingen nu skal under lup. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialstyrelsen skal sætte Køges sagsbehandling under lup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialstyrelsen skal sætte Køges sagsbehandling under lup
Køge - 11. september 2018 kl. 12:08
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Køge taber syv ud af ti klagesager om sårbare børn«.

arrow Læs også: Ny undersøgelse: Fire ud af ti er utilfredse med kommunens sagsbehandling

Sådan lød overskriften på DAGBLADET Køge tilbage i april. Bag overskriften ligger en historie om, at Køge Kommune tabte 69 procent af sagerne på børnehandicapområdet sidste år, efter at borgere havde klaget over en afgørelse fra kommunen. Tal, der kommer fra Ankestyrelsen og ligger et godt stykke over landsgennemsnittet på 52 procent.

Sagsbehandlingen på området har også været kritiseret af flere køgensere, og DAGBLADET Køge har løbende fortalt historier om udsatte familier, der føler sig dårligt behandlet af kommunen. Det skal der nu laves om på, og derfor har Køge Kommune valgt at indgå et samarbejde med Socialstyrelsen om et såkaldt taskforce-forløb.

Det betyder, at eksperter fra styrelsen i løbet af det næste halve år sammen med kommunens Familiecenter skal sætte fokus på behandlingen af sager om børn og unge med handicap og komme med anbefalinger til, hvordan sagsbehandlingen kan blive bedre. Ifølge formanden for Børneudvalget, Pernille Sylvest (S), er det positivt, at der kommer nogen udefra og kigger nærmere på sagsbehandlingen.

- Jeg håber, at vi får adresseret eventuelle uhensigtsmæssigheder, som man relativt nemt kan ændre og dermed sikre endnu bedre kvalitet. Overordnet håber jeg, at vi får så konkrete anbefalinger som muligt, siger Sylvest.

Har sagsbehandlingen på børnehandicapområdet ikke været god nok?

- Der har i hvert fald været meget kritik af området, og det her er en måde at tage den kritik til sig. Det handler om at finde områder, hvor vi kan optimere og gøre det anderledes og bedre, og selvfølgelig hænger det sammen med den kritik, vi har fået på området, erkender Pernille Sylvest og fortsætter:

- Helt grundlæggende håber vi, at vi kan komme kritikken til livs, for vi kunne godt tænke os at levere en ordentlig kvalitet til borgeren. Det er ikke ensbetydende med, at borgeren altid får medhold, men de skal have en oplevelse af, at deres sag bliver behandlet korrekt.

Har kritikken været berettiget?

- Det er svært at vurdere, men hvis der er nogen, der kritiserer noget, så er det deres virkelighed, og det må man tage til efterretning. Vi tager det bestemt alvorligt, og som udgangspunkt er én kritik en for meget, siger Pernille Sylvest.

Omgjorte sager
  • Hjemvisning: Sagen bliver sendt tilbage til den myndighed, der er klaget over, som herefter skal behandle sagen igen. En hjemvisning kan eksempelvis skyldes manglende oplysninger eller alvorlige sagsbehandlingsfejl.
  • Ændring: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer den.
  • Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i myndighedens afgørelse, og der sker ingen ændring.
  • Omgørelsesprocent: Når en afgørelse bliver hjemvist eller ændret, er afgørelsen blevet omgjort. Procentdelen af omgørelser findes ved at tage antallet af omgjorte sager og sammenholde dem med det samlede antal behandlede sager.
  • Kilde: Børne- og Socialministeriet

Socialstyrelsens taskforce vil basere sin analyse af kommunens sagsbehandling på en gennemgang af 20 sager, skriftligt materiale, selv-evaluering og interviews. Den første analyse forventes at være klar omkring januar 2019.

arrow Politikere erkender utilstrækkelig sagsbehandling
18. november 2017 kl. 05:38 Opdateret: kl. 19:07
arrow »Urimelig lange« ventetider i flere sager om sårbare børn
14. september 2017 kl. 12:33 Opdateret: kl. 16:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk