28. november 2020
Køge Eventyrland har netop fået bud på at pakke sammen og den planlagte åbning i weekenden bliver ikke til noget. Det er Morten Bonavent og hans kone, der står bag eventyrlandet, som Retten i Roskilde netop har givet et forbud mod at åbne. Foto: Jørgen C.  Jørgensen
Køge Eventyrland har netop fået bud på at pakke sammen og den planlagte åbning i weekenden bliver ikke til noget. Det er Morten Bonavent og hans kone, der står bag eventyrlandet, som Retten i Roskilde netop har givet et forbud mod at åbne. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slukker for magien i eventyrland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slukker for magien i eventyrland
Køge - 10. juni 2020 kl. 12:53
Af Torben Thorsø

Køge Eventyrland tror på magi ifølge deres hjemmeside, men Retten i Roskilde har foreløbig valgt at tro på Køge Kommune, der vil have nedlagt forbud mod en snarlig åbning af forlystelsesparken.

arrow Læs også: Eventyrland skal alligevel ikke pille legepark ned: Men forbud mod åbning består

Retten har netop afsagt en kendelse, der betyder, at Køge Eventyrland ikke må åbne som planlagt, lørdag den 13. juni:

»Det forbydes Køge Eventyrland og Morten Bonavent at åbne legeparken beliggende på Ejbyvej 20, 4623 Lille Skensved, matr.nr. 6a Højelses by, Højelse op for offentligheden«.

Afgørelsen bunder, ifølge kendelsen, i det lange forløb, hvor Køge Kommune flere gang har givet eventyrlandet afslag på blandt andet ansøgning om en landzonetilladelse, der vil muliggøre planerne for forlystelsesparken.

Med kendelsen følger også et påbud om, at ejeren af området, Morten Bonavent, inden den 9. august 2020 skal »nedtage allerede etablerede foranstaltninger på ejendommen«.

Køge Kommune har anmeldt sagen til Retten i Roskilde, da åbningen af den i kommunens øjne ulovlige park var nært forestående.

Det har også fået retten til at se på sagen umiddelbart efter anmeldelsen, og formanden for Klima- og Planudvalget i Køge, Niels Rolskov (EL), er glad for den klare udmelding:

- Jeg er meget glad for, at rettens udmelding er så klar, og at vi (Køge Kommune, red.) hele vejen igennem har fået medhold i, at der ikke er givet nogle tilladelser til det her projekt. Det vigtige budskab her er, at man ikke bare kan gå i gang med sådan et projekt uden tilladelser og nu forventer jeg, at han inden længe begynder nedpilningen af de konstruktioner, der ér lavet.

Niels Rolskov giver udtryk for en vis sympati for projektet - hvis det bare var grebet anderledes an:

- Hvis vi spoler helt tilbage til 2017, hvor Morten Bonavent henvendte sig til kommunen første gang, så var der da positive takter i projektet, som, hvis det havde ligget et andet sted, kunne være et aktiv for kommunen. Her begyndte han også korrekt med at prøve at få det med i kommuneplanen. Men det daværende byråd valgte altså at vende tommelen nedad, siger Rolskov.

Sagens kerne er, at ejeren af Køge Eventyrland, lige siden det første afslag fra Køge Kommune bare har fortsat med udbygningen af hans »drømmeprojekt«, som det benævnes i afgørelsen fra Retten i Roskilde.

Her bliver der lagt vægt på, at Morten Bonavent flere gange har ansøgt om et projekt, der var så stort, at det i følge kommunens tolkning af Planlovens § 37, der omhandler »fritidsformål«, ville kræve en landzonetilladelse.

Overfor det har Morten Bonavent flere gange afvist, at hans projekt kan stoppes af den bestemmelse i Planloven, og han har derfor fortsat arbejdet med at etablere Køge Eventyrland indtil for ganske nyligt.

Retten har her godtaget forklaringen fra Køge Kommune, der blandt andet har inddraget en skriftlig henvendelse fra Morten Bonavent angående, hvorvidt det anlagte projekt ville kræve landzonetilladelse. Morten Bonavent skriver:

»Projektet er i dag så småt, at det hører ind under §37. Derfor er det ren tidsspilde at gøre andet end at vente til vi har haft åbent 1. sæson, og så vurdere om der er brug for en landzoneansøgning eller en lokalplan, hvis det giver mening i fremtiden".

Her har Køge Kommune pointeret, at her »kan det udledes, at Morten Bonavent og Køge Eventyrland allerede på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at eventuelle tilladelser skulle indhentes bagudrettet, og at legelandet ifølge Morten Bonavents opfattelse var omfattet af planlovens §37 om bygninger til forenings- og fritidsformål.

Morten Bonavent har gennem hele forløbet pointeret, at det er en bestemt embedsmand og kontaktperson ved Teknik- og Miljøforvaltningen på Køge Kommune, der har rådgivet ham til at købe den ejendom, hvor eventyrlandet ligger i dag.

Det er ifølge ham på den baggrund, at han gik i gang med planerne om eventyrlandet - hvorefter samme embedsmand, ifølge Morten Bonavent, har »vendt« politikerne i byrådet imod ham, så de på »løgnagtigt grundlag« har afvist projektet.

Det har retten dog ikke fundet bevist under partshøringerne:

»Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at kommunen ved sin rådgivning af Morten Bonavent har givet forhåndsbesked om, at projektet kunne blive godkendt«, lyder det i kendelsen.

Den pålagte lovliggørelse omfatter, at han reetablerer ankomstveje, parkeringspladser, cafeteria, toiletter, minigolfbane, megalabyrint, sansehave og junglesti, som er opført som led i etableringen af den udendørs legeplads. Køge Eventyrland A/S og Morten Bonavent skal desuden inden 14 dage betale sagsomkostninger på 25.300 kroner.

I kendelsen fra Retten i Roskilde kan man læse, at Morten Bonavent foreløbig har investeret 3,3 millioner kroner i ejendommen og desuden har investeret cirka fire millioner kroner i udviklingen af projektet.

I hans egen fremlæggelse for retten har han pointeret, at afgørelsen burde afvente resultatet af et civilt søgsmål.

Det fremgår også af rettens kendelse, at Morten Bonavent og Køge Eventyrland ikke har klaget over Køge Kommunes afgørelser til Planklagenævnet, og at kommunens afgørelser dermed er endelige.

arrow Eventyrland: - Man kan ikke hænge en mand uden rettergang!
24. juni 2020 kl. 18:02 Opdateret: kl. 14:27
arrow Forvaltning sagsøger eventyrland
11. juni 2020 kl. 14:02 Opdateret: kl. 12:46
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk