22. januar 2021
Fredag morgen fik Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge overrakt Patienternes Pris, der uddeles hvert år. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Fredag morgen fik Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge overrakt Patienternes Pris, der uddeles hvert år. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skulderklap fra patienterne: Se hvem der vandt fornem pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skulderklap fra patienterne: Se hvem der vandt fornem pris
Køge - 28. november 2020 kl. 17:06
Af Simon de Visme

Ved en af de mange skranker på det store hospital i Køge er hængt en seddel op, der opfordrer de mange patienter til at fortælle om deres positive oplevelser og komme med en indstilling til Patienternes Pris.

Den mulighed har 250 patienter gjort brug af i år, og efter at en tre mand stort dommerkomité har gennemgået alle indstillingerne, fik de heldige vindere fredag morgen beskeden: »I har vundet Patienternes Pris«.

Kaffestuen på Akutafdelingen ender med at være godt fyldt op med mennesker, og afdelingens ansatte, der er i gang med deres ugentlige fredagsmøde, spærrer øjnene op bag mundbind og visir. Ind kommer blandt andet en af afdelingens ledende overlæger rullende med en vogn proppet med stykker af lagkage.

Medarbejderne med de hvide kitler har endnu ikke helt forstået, hvad alt postyret skal til for, inden Jonna Kielstrøm tager ordet. Hun er medlem af Patientforum under Sjællands Universitetshospital og er blandt de tre dommere, som har udvalgt Akutafdelingen til at vinde Patienternes Pris blandt de 250 indstillinger.

- Patienterne kommer her uforberedte og i en krisesituation, men I har alligevel tid til at behandle dem som mennesker og give patienterne en god oplevelse. I har både vist høj faglighed og professionalisme, samtidig med at I viser empati, lytter og skaber tryghed, fortæller Jonna Kielstrøm, da hun overrækker prisen og de 25.000 kroner.

En travl tid

Patienternes Pris uddeles hvert år og giver patienter og pårørende mulighed for at udtrykke deres tilfredshed med behandlingen, ligesom indstillingerne til prisen en mulighed for at lære af patienternes erfaringer.

Det samlede Sjællands Universitetshospital (SUH) har indstiftet prisen, fordi de gerne vil lære af patienternes gode erfaringer og gerne vil høre, hvad patienter og pårørende værdsætter. Samtidig vil SUH gerne anerkende de medarbejdere, der gør et stort stykke arbejde for, at patienter og pårørende oplever, at de er i trygge hænder.

Blandt de ansatte på Akutafdelingen er der både store smil og highfives, da nyheden om prisen bliver præsenteret. De er både glade og stolte over at få Patienternes Pris, fortæller Karina Porsager, der er sygeplejerske på afdelingen.

- Det er en flot tilkendegivelse og et dejligt skulderklap, især fordi vi har haft travlt på det seneste.

Ifølge sygeplejersken er Akutafdelingen god til at håndtere balancen mellem at behandle den akutte situation og skabe trygge rammer for patienten, selvom dette netop kan være udfordrende i en travl tid.

Hvad betyder det for jer at få Patienternes Pris?

- Det giver os endnu mere arbejdsglæde at vide, at patienterne er glade for vores indsats, fortæller Karina Porsager.

Dommerkomitéen, som valgte Akutafdelingen, består udover repræsentanter fra Patientforum også af Sjællands Universitetshospitals vicedirektør Susanne Friis. De 25.000 kroner skal nu bruges på yderligere forbedringer, der skal gøre gavn for patienter og pårørende.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk