24. juni 2021
Køge Padel Center har vokseværk, og nu tager planerne for udvidelse af anlægget ved Ravnsborghallen fart. Foto: Mie Neel
Køge Padel Center har vokseværk, og nu tager planerne for udvidelse af anlægget ved Ravnsborghallen fart. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skub på planer om flere padelbaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skub på planer om flere padelbaner
Køge - 15. april 2021 kl. 15:34
Af Anders Fallesen

Går alt vel, står yderligere fire udendørs padeltennisbaner klar ved Ravnsborghallen til august eller senest september.

Banerne skal supplere de to eksisterende, der mange dage har kørt med 100 procent belægning siden indvielsen sidste sommer. Og det vidner i høj grad om, at efterspørgslen efter banetid er tilstrækkeligt stor til, at Køge Padel Center (KPC) kan gennemføre en markant udvidelse, mener Kenneth Sverker Nilsson, KPC-talsmand.

I mandags fremlagde KPC deres visioner for Kultur- og Idrætsudvalget, og fra politisk hold var der stor velvilje og imødekommenhed, fortæller Kenneth Sverker Nilsson. Derfor håber han, at der vil komme skred i tingene.

- For os er tiden en vigtig faktor nu, for vi kører med fuldt bookede baner mellem 6.00 og 22.00 de fleste dage, og det gør, at der er medlemmer og andre spillere, der ikke kan spille så ofte, som de gerne vil. Derfor går vi efter mere banekapacitet, siger Kenneth Sverker Nilsson om baggrunden for udvidelsesplanerne.

Positiv udvalgsformand

Udvalgsformand Anders Ladegaard Bork (DF) strækker sig da også gerne langt for at hjælpe KPC i mål med projektet, fortæller han. Kultur- og Idrætsudvalget er i det hele taget villige til at skubbe på, så udvidelsen kan realiseres hurtigst muligt. Men relevante naboforeninger ved Ravnsborghallen skal selvsagt høres først, slår Anders Ladegaard Bork fast:

- Vi beder nu forvaltningen undersøge, om man kan lave en to-ugers høringsperiode i stedet for den planlagte fire-ugers høring, fordi det vil kunne fremskynde sagen, så vi kan få den på før sommerferien. Dertil kommer, at vi også gerne vil fremme idrætsaktiviteter her under coronapandemien. Men fodboldklubberne, der har hjemme ved Ravnsborghallen, skal naturligvis høres, og jeg vil også tage fat i dem og opfordre dem til at skrive et høringssvar til sagen, siger Anders Ladegaard Bork og drejer snakken over på Køge Padel Center:

- Det er virkelig godt, det, som de er i gang med. Klubben er vokset på rekordtid, og det er en klub, hvor 60 procent af indtægterne går til direkte til at udvikle sporten til glæde for medlemmerne. Så jeg vil meget gerne gøre mit for at fremskynde planerne, siger han og understreger, at det lovmæssige vedrørende en eventuel to-ugers høring dog først skal på plads.

Padel i idrætstimerne

Køge Padel Center håber på sigt at kunne omdanne de fire kommende udendørs baner til indendørshal, men det vil kræve en ny lokalplan for området. Og det kan man ikke vente på, for efterspørgslen er allerede stor i det, der beskrives som verdens hurtigst voksende sportsgren.

KPC er da også gået fra at have ét hold i padelligaen til nu at have fem, og senest har man blandt andet haft padellandsholdet på besøg til træning på de to baner, fortæller Kenneth Sverker Nilsson.

- Vi ser også muligheder for, at vi i fremtiden vil kunne etablere kontakt til skolerne. Når vi råder over seks baner, vil 24 spillere kunne spille ad gangen, og så er det jo en oplagt aktivitet for idrætsundervisningen, siger Kenneth Sverker Nilsson, der nu ser frem til det videre arbejde med udvidelsen af padelanlægget.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk