20. oktober 2019
Det er blandt andet problemer med datasikkerheden, der gør, at Køge Kommune anbefaler at udskyde det nye kommunikationsplatform Aula. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Det er blandt andet problemer med datasikkerheden, der gør, at Køge Kommune anbefaler at udskyde det nye kommunikationsplatform Aula. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolernes nye platform i problemer: - Vi får ikke en nypudset limousine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolernes nye platform i problemer: - Vi får ikke en nypudset limousine
Køge - 16. september 2019 kl. 19:33
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Problemer med datasikkerheden, en række fejl og flere manglende funktioner.

arrow Læs også: Udskældt it-system: Kommunen vil udfordre mulig ekstraregning

Kommunikationsplatformen og it-systemet »Aula« har fået en hård fødsel, og som fagbladet Folkeskolen beskrev i den seneste uge, anbefaler Køge Kommune sine skoler at udskyde Aula, der skal erstatte det nuværende Skoleintra.

Derfor tyder meget på, at mange lærere, forældre og elever endnu en gang må kigge langt efter det nye system. Et system, der oprindeligt skulle tages i brug den 1. august, men som først blev udskudt til efterårsferien og nu i Køge forsinkes yderligere.

Kommunens skolechef Søren Thorborg bekræfter, at man anbefaler en udskydelse.

- Vi har skrevet til skolelederne, at vi går ind for en samlet udsættelse til nytår, for vi har en forventning om, at de fleste fejl og uhensigtsmæssigheder kan nå at blive rettet inden da, siger han og uddyber:

- Omvendt ved vi, at nogle skoler allerede er gået i gang med Aula, og her siger vi ikke, at det må de ikke. Hvis nogen er parat og har mod til at tage det bøvl, der kommer, er det fint. Men uanset hvornår Aula tages brug, vil der komme bøvl, og det er alle indstillet på. Vi får ikke en nypudset limousine.

Stor risiko for fejl

I første omgang skulle platformen være taget i brug på landets skoler den 1. august, men fejl og mangler gjorde, at det blev rykket frem til uge 43 og efterårsferien. Det var man i Køge Kommune godt tilfredse med, for her var oplevelsen, at Aula langt fra ville blive klar til august.

- Sådan er det for det meste med store systemer, og det ser man også andre steder. Det er svært at udvikle til den faglighed, som skal betjene sig af det, påpeger Søren Thorborg.

Han fortæller, at kommunen har brugt meget tid på at være i dialog med udbyderen af Aula, og at man er kommet med konkrete bud på forbedringer. Skolechefen løfter også sløret for, at flere af skolelederne i Køge Kommune har prøvet det nye system af, og de har oplevet rigtig mange problemer.

- De har også haft kontakt til skoleledere i projektets pilotkommuner, og det er de ikke blevet tryggere af, fortæller Thorborg.

Men hvorfor er det konkret, at Aula ikke er klar til at blive taget i brug? Ifølge skolechefen drejer det sig blandt andet om datasikkerhed.

Systemets procedure for at arkivere sikre og følsomme filer er meget omstændigt, og der kan nemt blive begået fejl, medmindre medarbejderne er meget omhyggelige med deres arbejdsgange, fortæller Søren Thorborg.

- Det er et område, hvor der ikke skal ske fejl, for er der tale om fortrolige oplysninger om børn, som ikke må komme i de forkerte hænder. Derfor er det ikke optimalt.

Ifølge planen skal Aula også implementeres på daginstitutionerne i løbet af 2020.

arrow Kommuner risikerer ekstraregning ved udskydelse af nyt forældreintra
25. september 2019 kl. 06:10 Opdateret: kl. 16:12
arrow Skoleleder: - Vi tager små digitale skridt
18. september 2019 kl. 19:02 Opdateret: kl. 11:30
arrow Frustrerede lærere: - Det er et digitalt helvede
17. september 2019 kl. 14:54 Opdateret: kl. 18:16

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk