18. juli 2018
Skolechefen i Køge Kommune, Søren Thorborg, mener, at der nok ligger nogle misforståelser i diskussionen om det nye LEAPS-projekt på Herfølge Skole. Foto: Thomas Olsen
Skolechefen i Køge Kommune, Søren Thorborg, mener, at der nok ligger nogle misforståelser i diskussionen om det nye LEAPS-projekt på Herfølge Skole. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolechef om heftig debat: Der har været misforståelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolechef om heftig debat: Der har været misforståelser
Køge - 12. januar 2018 kl. 13:38
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den seneste uges debat om LEAPS-projektet på Herfølge Skole bærer præg af behov for mere viden. Sådan lyder det fra Køge Kommunes skolechef, Søren Thorborg

arrow Læs også: Skoleleder svarer minister igen: - Der mangler nogle nuancer

Debatten begyndte, da undervisningsminister Merete Riisager henvendte sig direkte og kritisk på Facebook til blandt andet Søren Thorborg med sin bekymring om det nye projekt. Alligevel var skolechefens første reaktion umiddelbar positiv.

- Min første tanke var, at det er glædeligt, at ministeren har interesse for, hvad der sker i folkeskolen og fortæller om sin bekymring, siger Søren Thorborg.

Han mener dog, at diskussionen mangler mere fakta om projektet på Herfølge Skole.

- Min anden tanke var nok, at der ligger nogle misforståelser om, hvad projektet går ud på. Noget af diskussionen på blandt andet Facebook bærer præg af behov for mere viden. Der er i Facebook-debatten måske nogle halve vinde, som er blevet meget større, påpeger Søren Thorborg.

Burde ministeren reelt blande sig uden om den lokale beslutning fra Herfølge?

- Jeg har ingen mening om, hvad ministeren burde gøre, men vi tager meget gerne dialogen om hendes bekymring, lyder det fra Thorborg.

En del af debatten om LEAPS-projektet har rod i en artikel, som Politikens Skoleliv skrev for godt og vel en uge siden. Artiklen handlede om det nye projekt, der skydes i gang på Herfølge Skole efter sommerferien, og heri er skolechefen fra Køge Kommune blandt andet citeret for følgende: »Det kan godt være, at det periodiske system er uaktuelt om 10-20 år.«

Både Merete Riisager (LA) og mange andre havde noteret sig citatet og erklæret sig uenige, men hvad nogle måske ikke havde bemærket, var, at Søren Thorborg selv i citatets efterfølgende sætning sagde, at det tror han faktisk ikke sker.

Mange har kommenteret dit citat om det periodiske system. Du nævner dog også, at du ikke tror, det bliver uaktuelt. Er citatet blevet taget ud af kontekst?

- Jeg kunne godt være bekymret for, at det er blevet misforstået. Jeg tror, at det periodiske system vil eksistere om mange år, og jeg er selv naturfags-uddannet, så jeg er ikke en novice på det område, fortæller skolechefen og uddyber:

- Jeg brugte bare det som eksempel på, at de ting vi i dag betragter som eviggyldige, ikke altid er de samme i fremtiden. Det har historien vist os.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk