27. september 2021
Herfølge Borgerforening fastholder et ønske om en lokal byudvikling, der ikke indeholder en statsvej gennem Herfølge. Foreningen vil dog også afvente et eventuelt borgermøde. Foto: Katrine Wied
Herfølge Borgerforening fastholder et ønske om en lokal byudvikling, der ikke indeholder en statsvej gennem Herfølge. Foreningen vil dog også afvente et eventuelt borgermøde. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skeptisk borgerforening om nordligere statsvej: - Det er en ny situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skeptisk borgerforening om nordligere statsvej: - Det er en ny situation
Køge - 21. maj 2021 kl. 15:11
Af Simon de Visme

Den seneste uge har budt på en intensiv debat om linjeføringen for en mulig statsvej til og fra Stevns. Debatten kommer på bagkant af et høringssvar, som Stevns Kommune har forfattet, hvori forslaget om en linjeføringen lige syd om Herfølge indgår.

arrow Læs også: Statsvej: Borgerforeninger er fortrøstningsfulde

En linjeføring, der er nordligere end de hidtil undersøgte løsninger, og som konkret ville ramme Holmebækvej syd for Herfølge og lige nord for Vallø Storskov og Præsteskoven, inden den krydser Vordingborgvej og løber ud til Sydmotorvejen.

Torsdag behandlede bestyrelsen i Herfølge Borgerforeningen sagen, men da DAGBLADET Køge ringer til formand Hans Christian Andersen fredag morgen, vil han først tale om sagens flerårige forhistorie.

I den har borgerforeningen i samarbejde med flere aktører som eksempelvis Vallø Stift og Peter Albæk indgået et samarbejde om at udvikle Herfølge sammen med Køge Kommune, forklarer formanden.

Planerne har blandt andet indeholdt en idé om at etablere en skovring, som skal indramme Herfølge, og i de seneste års arbejde med byens udvikling har der ikke været nogen planer om, at en fremtidig statsvej skulle gå igennem Herfølge, påpeger Andersen:

- Det er en ny situation.

Farlig konklusion

Han har undervejs i den seneste debat undret sig over en udtalelse fra Marie Stærke (DAGBLADET den 14. maj), hvori borgmesteren fortæller, at hun »ikke umiddelbart har kendskab til, at der skulle være modstand i Herfølge« imod en lineføring lige syd om byen, som Stevns Kommune har bragt på banen.

- Det er måske lidt farligt at konkludere sådan, for blot fordi man ikke har kendskab til nogen modstand, betyder det ikke, at der ikke er modstand. Og nu har vi jo set, at der faktisk er modstand, pointerer Hans Christian Andersen og henviser til de 450 underskrifter imod en linjeføring lige syd om Herfølge, som landsbylauget i Tessebølle har indsamlet og i går torsdag afleverede til Køge Kommune.

Udvikling uden Stevnsvej

I modsætning til landsbylauget i Tessebølle og flere andre lokale grupperinger, som har henvendt sig til Herfølge Borgerforening, vil foreningen endnu ikke for alvor lægge sig fast på en holdning til forslaget om en linjeføring af statsvejen lige syd om Herfølge.

- Vi er tilhængere af de oprindelige planer, som ikke indebærer en vej gennem Herfølge, og hvis man ønsker at ændre det og lave et politisk forslag om en Stevnsvej gennem Herfølge, så vil vi indgå i et samarbejde med alle grupperinger og arrangere et borgermøde, fortæller Hans Christian Andersen og uddyber:

- Vi er nødt til at få en afstemt og nuanceret vurdering af, hvordan Herfølges borgere ser på det her, og vi har altid haft et god samarbejde med kommunen. Det ser vi gerne fortsætte, men det skal ske på et oplyst grundlag, hvor vi også skal kende borgernes fælles holdning.

Formanden for borgerforeningen fortæller, at man i løbet af ugen har fået flere reaktioner fra lokale borgere, og indtil videre er holdningen herfra udelukkende, at borgerne ikke ønsker en statsvej gennem Herfølge.

Kan I allerede nu i Herfølge Borgerforening sige, om I synes en linjeføring lige syd om Herfølge er en god eller dårlig idé?

- Det samlede billede får vi først efter et borgermøde, men vores holdning er, at vi fastholder et ønske om byudvikling herude, som ikke indeholder en Stevnsvej. Men vi skal have et udspil fra Køge Kommune på et kort, som vi kan forholde os til, og så kan vi efterfølgende begynde at reagere og afholde borgermøde, lyder det fra Hans Christian Andersen.

Det bedste man kan få

Formanden for Herfølge Borgerforening har forståelse for, at den nuværende situation er »ubekvem« for både Stevns Kommune og Køge Kommune, og han forstår godt, at kommunerne vil finde en fornuftig løsning for statsvejen.

- Vi har forståelse for problemstillingerne, men i flere år har vi samarbejdet med kommunen og politikerne om en udbygningsplan, og i den forbindelse har man ikke nævnt en statsvej gennem Herfølge før nu, fortæller Hans Christian Andersen, som dog ikke er overrasket over de nye tanker:

- Man griber nok bare efter det bedste, man kan få.

arrow Tvist om mulig vejforbindelse: - Det er politisk manipulation
02. juli 2021 kl. 18:57 Opdateret: kl. 15:37
arrow Gruppeformand: Her skal statsvejen ikke være
30. juni 2021 kl. 16:07 Opdateret: kl. 15:13
arrow Minister om statsvej: - Man må væbne sig med tålmodighed
30. juni 2021 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk