25. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sexkrænker lokker kvindelig buspassager med i sin bil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sexkrænker lokker kvindelig buspassager med i sin bil
Opdateret 18. maj 2017 kl. 14:00
Køge - 18. maj 2017 kl. 12:10
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet er på jagt efter en 50-70-årig mand, der mandag eftermiddag lokkede en 21-årig kvinde ind i sin bil, hvorefter han udsatte hende for blufærdighedskrænkelse.

Kvinde stod og ventede på bussen på Lidemarksvej ved Bjæverskov. Her holdt også manden i sin bil. Da han fik øje på hende, tilbød han hende et lift.

- Kvinden afslår tilbuddet, men han bliver ved med at presse hende. Til sidst tænker hun, nåe ja, og sætter sig ind. I bilen siger han, at han vil køre hende til Ringsted Station, for han har alligevel ikke andet at lave, siger pressetalsmand Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Men i stedet for at køre til Ringsted, sætter han kurs mod Haslev.

- På turen komme han med forskellige seksuelle forslag til hende. Han begynder også at tage på hende. Dermed er det en krænkelse af hendes blufærdighed. Der er ingen tvivl om, at det har været en ubehagelig situation for kvinden, siger Carsten Andersen.

Manden sætter hende dog af i Haslev.

- Hun prøver at synge lidt med på sangen for at få ham til at sætte hende af, og det er nok meget fornuftigt at gøre, siger Carsten Andersen.

Manden er 50-70 år, har tyndt gråt hår og var iført en hvid t-shirt. Politiet vil gerne have hjælp fra vidner til at identificere manden.

- Vi er interesseret i at høre, om andre har været udsat for det samme. Han kan godt have eksileret i det her i nogle dage, siger Carsten Andersen.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på tlf 114.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk