15. oktober 2018
Det røde og hvide sigtekorn skulle symbolisere lastbilens blinde vinkel. Foto: Jørgen C Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Det røde og hvide sigtekorn skulle symbolisere lastbilens blinde vinkel. Foto: Jørgen C Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Skoleelever fik syn for den blinde vinkel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Skoleelever fik syn for den blinde vinkel
Køge - 15. maj 2018 kl. 16:32
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På parkeringspladsen ved Rishøj Idrætscenter i Køge Nord holdt en stor, blå lastbil fra Danske Fragtmænd mandag morgen parkeret. Mens solen bagte på den lange lastbil, begyndte elever fra den nærliggende skole at finde vej hen til parkeringspladsen, hvor de skulle blive klogere på trafiksikkerhed.

Det er 16. år i træk, at kampagnen »Trafiksikkerhed i Øjenhøjde« kører landet rundt for at besøge skole og sætte fokus på højresvingsulykker med lastbiler. I den forbindelse fik flere klasser med elever fra Kirstinedalsskolen lov til at sidde bag rattet i den store lastbil og selv opleve udsynet på højre side.

Mens nogle elever hoppede en tur op i førerhuset, skulle andre elever placere sig på højre side af lastbilen. Her var der lagt et stort, rødt-hvidt sigtekorn på jorden for at symbolisere den blinde vinkel. Eleverne, både på jorden og i lastbilen, skulle herefter forsøge at få øjenkontakt med hinanden gennem de forskellige spejle.

Børnene på lastbilens højre side prøvede både at stå ved lastbilens 2. forreste hjul og det helt forreste hjul for at se forskellen. En forskel, der var klar. Ved det forreste hjul kunne de ikke se »chaufføren«, mens eleverne godt kunne se hinanden, når den ene stod ved lastbilens 2. forreste hjul.

Inden da havde eleverne på 3.-5. klassetrin på Kirstinedalsskolen også fået undervisning ude i klasserne. Her var fokus på cykelsikkerhed, situationer med lastbiler og de blinde vinkler.

- Vi fortæller børnene om, hvad de selv kan gøre i trafikken, og hvordan de kan hjælpe chaufføren i lastbilen, forklarer Josephine Thayssen fra Børneulykkesfonden, der er en del af trafikkampagnen.

Hun fortæller, at man opfordrer skoleeleverne til at lade lastbilen køre først, når de holder ved et kryds, hvor lastbilen skal dreje til højre.

- Det handler om at få en dialog i gang med børnene og skabe den fornødne respekt og bevidsthed omkring situationen og lastbilens blinde vinkel, fortæller Josephine Thayssen.

Hun peger også på, at det fysiske møde med den store, blå lastbil er essentielt for eleverne.

- Mange børn har ikke en fornemmelse af en lastbil, og hvor stor den er. Det er sjældent, at de er helt tæt på. Det gør et stort indtryk, og de oplever, hvor begrænset udsynet er for chaufføren, siger Josephine Thayssen.

Udover Børneulykkesfonden står også en række store aktører indenfor blandt andet transportbranchen bag »Trafiksikkerhed i Øjenhøjde«. Heriblandt DTL, 3F, Volvo og Danske Fragtmænd.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk