25. september 2021
Mange køgensere har gennem årene stoppet op på den lille klapbro for at kigge nærmere på Oldenburg.
gallery icon

Se billedserie

Mange køgensere har gennem årene stoppet op på den lille klapbro for at kigge nærmere på Oldenburg.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Så lækker er den flydende liebhaverdrøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billederne: Så lækker er den flydende liebhaverdrøm
Køge - 09. februar 2019 kl. 06:11
Af Henrik Førby Jensen

Alle i Køge kender husbåden Oldenburg. Ved juletid lyser båden op i havnen og mange nysgerrige har gennem årene stoppet op på den lille blå klapbro for at se nærmere på den særlige bolig. Husbådens indehavere og beboere er Ove og Lis Nilsson - gennem årene deres hjem blevet til sin egen lille institution og et kendetegn på havnen, hvor det nu pensionerede par har haft flydende adresse i 19 år. Snart kan det dog være slut.

En god cigar

Med et vist vemod, men stor lyst til at tage hul på et nyt kapitel i livet, satte parret husbåden til salg sidste år. Et par årtier med store oplevelser nærmer sig sin afslutning. Planen er at købe et sommerhus til helårsbolig syd for Køge.

- Vi har virkelig nydt det og hader tanken om at skulle herfra - men selvfølgelig skal vi det. Vi føler, at vi har mere i os og er klar til at starte på en frisk en sidste gang, siger Lis Nilsson.

Det var en boligreportage i Bo Bedre om husbåden »En god cigar«, der antændte boligdrømmen hos Lis Nilsson. Livet ved vandet med masser af luft og følelsen af frihed tiltalte hende. Det var i slutningen af 1990'erne.

Hun var selv kosmetikker og damefrisør og Ove Nilsson direktør hos TDC. Da han skulle udstationeres, valgte TDC at frikøbe hende og de rejste til Hamborg, hvor de boede i fire år. De udlejede deres nyistandsatte hus på Marievej i Køge, men kom hjem til et slidt hus. Og så fik hun ideen om en anderledes boligform.

- Det så så hyggeligt ud, at ejerne bare sad dér og kiggede ud over vandet - og jeg havde lyst til at prøve en anden boligform, husker hun.

- Og jeg sagde bare ja. Det var meget nemt for mig at gå med på den idé. Jeg har altid sejlet, fortæller Ole Nilsson.

Gammel hjuldamper

Mens vennerne reagerede med vantro og børnene spurgte, om de nu også skulle til at ryge hash, kløede ægteparret på med krum hals. De solgte deres hus og købte den 1. maj år 2000 købte de Oldenburg af en restauratør. Skibet lå på et værft i Gronningen i Holland og var alt andet end den liebhaverbolig, der pryder Køge Havn i dag. Skibet er bygget i 1908 som en hjuldamper og var oprindeligt 43,5 meter langt - 10 meter længere end i dag.

I halvfemserne var skibet ejet af Greenpeace, der brugte det som museumsskib for sol- og vindenergi. Det var da også malet i Greenpeace grønne farve og med den karakteristiske regnbue i stævnen. Den dag i dag har skibet stadig solceller på taget, men meget har ændret sig: Parret overtog et skib med et fint skrog, men derudover - i grove træk - en stor container.

Liebhaverbolig

I dag er husbåden indrettet som en 130 kvadratmeter liebhaverbolig med stor stue, specialbygget køkken, sove- og badeværelse, et mindre kontor og en stor og lys dagligstue i det store styrhus, som ægteparret udskiftede ved overtagelsen. Dertil kommer den udendørs »have« på godt og vel 22 kvadratmeter med perfekt udsigt over vandet.

Al arbejdet på båden blev foretaget på et værft i Gråsten. Arbejdet tog halvandet år og 1. september 2001 lagde Oldenburg for første gang til havn i Køge. Lis og Ove Nilsson har nydt de mange år på vandet og husbåden, som har givet anledning til mange artikler og reportager i aviser og boligmagasiner - blandt andet fra datteren Christinas bryllup i 2003.

Vemodig afsked

Det er da heller ikke helt nemt at sige farvel til den smukke og specielle bolig med lugerne og koøjerne.

Skibet er sat til salg og Lis Nilsson vil savne den særlige stemning på havnen og det gode naboskab med indehaverne af de fire andre husbåde. De mødes alle én gang om måneden for at snakke om stort og småt.

- Man kan simpelthen ikke ønske sig bedre naboer og vi bor jo lige midt i smørhullet her i Køge. Ved vandet og stranden, tæt på bymidten og stationen, konstaterer Lis Nilsson med glæde, men også vemod ved tanken om at tage afsked med den flydende boligdrøm.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk