22. oktober 2019
Køges kommende kystsikring vil samlet koste 100 millioner kroner, og størstedelen skal betales af områdets boligejere med et fast beløb over en længere årrække. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Køges kommende kystsikring vil samlet koste 100 millioner kroner, og størstedelen skal betales af områdets boligejere med et fast beløb over en længere årrække. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: S-profiler bliver klogere på ambitiøs kystsikring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: S-profiler bliver klogere på ambitiøs kystsikring
Køge - 24. april 2019 kl. 13:17
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan bliver lokale kystsikringsprojekter påvirket af EU? Og hvilke løsninger skal de europæiske politikere kaste sig ud i for at beskytte borgerne imod oversvømmelser og stigende vandstande?

arrow Læs også: Kommuner kræver penge fra staten til kystsikring: - Retfærdigt

Det var et par af spørgsmålene, som var på programmet i går eftermiddag, da Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S) besøgte Køge. Formålet var ikke mindst at høre nærmere om kommunens kommende kystsikringsprojekt, og hvordan det påvirkes af beslutninger i EU.

Det 100 millioner kroner dyre projekt skal beskytte de kystnære områder i Køge Kommune imod en stormflod på op til 2,8 meter, og i øjeblikket arbejder forvaltningen på at konkretisere det endelige projekt, som forventes at kunne stå klar i løbet af 2020.

Projektet har været flere år undervejs og har generelt stor opbakning fra mange beboere i området, der ligesom de lokale politikere frygter konsekvenserne af fremtidige oversvømmelser og stormfloder, som den der ramte Køge i januar 2017.

Borgere bakker op

Udover Jeppe Kofod var en anden af partiets EU-kandidater Marianne Vind (S) også en del af gårsdagens besøg, og de to Socialdemokrater blev budt velkommen af partikollega og Køge-borgmester Marie Stærke (S).

Det politiske besøg begyndte i ETKs lokaler for enden af Høgevej. Her præsenterede en ingeniør fra Køge Kommune det ambitiøse kystsikringsprojekt, hele processen og hvor langt kommunen er i dag. Udover en Power Point-præsentationen kunne politikerne også lade blikke glide hen over udprintede billeder fra stormfloden i 2017 og en planche, som viste, hvor højt vandet dengang stod i Køge Havn.

Undervejs slog Marie Stærke fast, at »langt de fleste borgere ser kystsikringen som en værditilførelse« med henvisning til, at folks boliger kan stige i værdi, hvis de for fremtiden bliver beskyttet imod oversvømmelser. Enkelte borgere er dog kritiske i forhold til den mulige trampesti i den nordlige del af projektet, da den er planlagt til at gå igennem en række private haver.

I netop den nordlige del er der imidlertid også en anden problematik, som har konkrete tråde til EU, for her ligger nemlig et såkaldt Natura 2000-område. Et område, der er en del af et fælleseuropæisk projekt, der forpligter til at beskytte naturen.

Modarbejdende direktiver

- Grundlaget for Natura 2000 er EU's naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne forpligter EU's medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter, forklarer Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Derfor skal Køge Kommune tage højde for naturen, når de laver linjeføringen for kystsikringen i den nordlige del, men selve kystsikringsprojektet hører også ind under et andet EU-direktiv: Oversvømmelsesdirektivet. Det betyder, at 22 danske kommuner skal udarbejde risikostyringsplaner for at mindske konsekvenserne af ekstreme oversvømmelser.

At kystnære kommuner på den ene side skal etablere kystsikring og samtidig tage hensyn til områdernes natur kan virke modstridende, og i processen med at udarbejde Køges kystsikring modarbejder de to EU-direktiver hinanden, forklarer forvaltningen.

Problematikken fik de fremmødte kandidater til at spidse ører, og de er klar til at tage diskussionen videre i Europa-Parlamentet på den anden side af det kommende valg.

- Man må kunne finde et kompromis mellem de to, og vi må se på, hvordan der kan findes en bedre balance, for det er både vigtigt at bevare naturen og beskytte borgerne imod oversvømmelser, pointerer Jeppe Kofod.

Fremtidens klimasikring

Efterfølgende fortsatte besøget på Strandpromenaden i Søndre Havn og Revlen i Køge Nord. Her fik socialdemokraterne mulighed for at se nærmere på, hvor kommunens kystsikringsprojekt konkret skal etableres.

Ifølge partiets EU-spidskandidat var målet med turen til Køge blandt andet at blive klogere på de forskellige muligheder for kystsikring.

- Vi skal se på, hvordan vi kan klimasikre, for i fremtiden vil vi opleve mere ekstremt vejr og flere stormfloder. Derfor er det vigtigt at opleve, hvordan man gør i en kommune som Køge, fastslår Jeppe Kofod og fortsætter:

Køges kommende kystsikring
  • Den 11 kilometer lange kystsikring er delt op i tre zoner - nord, midt og syd - og vil sammenlagt koste 100 millioner kroner. Køge Kommune bidrager med 10 millioner kroner, mens de resterende 90 millioner skal betales af ejere med fast ejendom i området.
  • Langs den nordlige kyststrækning skal der etableres et landdige på kystsiden af boliger og virksomheder. Diget har også mulighed for at fungere som rekreativt område med cykelsti, trampesti og udsigt ud over lagunen.
  • I den midterste zone skal der bygges mindre mure, sluser og mobile skot. Sidstnævnte kan tages i brug, når der kommer varsel om stormflod.
  • Langs den sydlige del af kystsikringen gør man brug af Strandvejens høje profil til at beskytte de bagvedliggende områder. De steder, hvor vejen er under 2,8 meter over havoverfladen, beskyttes med et dige.

- Jeg synes, projektet er spændende, og det er fedt at se, hvordan man både inddrager borgerne og samtidig forsøger at samtænke og integrere kystsikringen i hele kommunens byudvikling.

arrow Enige politikere skubber ambitiøs kystsikring videre
21. marts 2018 kl. 13:45 Opdateret: kl. 12:13
arrow Ét år efter stormfloden: Nu mangler blot kystsikringen
04. januar 2018 kl. 12:59 Opdateret: kl. 12:59

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk