26. september 2020
Det er første dag efter sommerferien, og både Oscar Fertin, Johanne Nørhaven og Gustav Jantzen er glade over at være tilbage i mere vante rammer på Køge Gymnasium efter en coronatid med masser af virtuel undervisning.
gallery icon

Se billedserie

Det er første dag efter sommerferien, og både Oscar Fertin, Johanne Nørhaven og Gustav Jantzen er glade over at være tilbage i mere vante rammer på Køge Gymnasium efter en coronatid med masser af virtuel undervisning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Gymnasieelever glæder sig over gensyn med vennerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Gymnasieelever glæder sig over gensyn med vennerne
Køge - 10. august 2020 kl. 11:45
Af Simon de Visme

I et hjørne af gymnasiets udeareal har en større gruppe elever taget plads i en cirkel på det tørre græs. Ikke langt derfra sidder en gruppe elever fra 2.g og laver matematik ved et bordebænkesæt under det skarpe morgensol.

arrow Læs også: Skoler og gymnasiet arbejder hen mod normaliseret hverdag

Selvom den største omgang af coronasmitte på landsplan indtil videre er bag os, og eleverne fra Køge Gymnasium igen kan få undervisning i deres vante klasselokaler, så er hverdagen alligevel ikke helt normal. Der skal stadig holdes afstand, sprittes jævnligt af og vaskes hænder hyppigt, ligesom øget udendørs undervisning kan være en god løsning.

Fremover vil gymnasieelevernes stamklasser også udgøre enheder, som følges ad og ikke blandes sammen på tværs af andre klasser, som man ellers gjorde, inden coronavirussen gjorde sit indtog.

På trods af situationen og de mange retningslinjer og regler er humøret hos de unge generelt højt. Specielt er der glæde over, at man igen kan få undervisning på skolen sammen med resten af vennerne.

- Det er lidt underligt og måske bliver det låst, at vi ikke må være for meget uden for vores klasse, men jeg tror stadig, det bliver nogle hyggelige rammer, siger Gustav Jantzen på 20 år, som er lige er begyndt i 1.hf.

- Måske mister vi lidt af det sociale, når vi ikke skal skifte mellem lokalerne og blande os for meget, men vi kan stadig hygge os, lyder det fra køgenseren, der den seneste tid har vænnet sig til de fleste corona-retningslinjer.

Gensyn med vennerne

For Johanne Nørhaven er det også positivt, at de unge nu i højere grad er tilbage på skolen, selvom stamklasserne måske kommer til at kræve noget tilvænning.

- Det er lidt mærkeligt, for normalt er det hyggeligt, at vi kan bevæge os rundt og være i kantinen, så det bliver noget andet. Men det er dejligt at være tilbage på skolen og umiddelbart ikke skulle have virtuel undervisning, siger den 18-årige gymnasieelev, der nu går i 2.g, og uddyber:

- Jeg tror, vi kommer til at nyde at være tilbage på skolen, selvom den virtuelle undervisning egentlig fungerede fint, men vi skal nok også vænne os til at være i stamlokalerne.

Spørger man Oscar Fertin fra 3.g, har han nogle af de samme oplevelser og tanker, som eleverne fra årgangen under.

- Det er rigtig rart at være tilbage på skolen, og jeg synes, at man får styr på afspritning og afstand relativt hurtigt, fortæller han.

Oscar Fertin forudser, at undervisningen bliver nemmere, nu når den kommer til at foregå fysisk i klasselokalerne, selvom den 19-årige elev har haft en fin oplevelse med den virtuelle undervisning.

- Men det er uden tvivl også dejligt at se vennerne igen i dagligdagen, påpeger Oscar Fertin.

Usikker tid

Mens smittetrykket så småt er begyndt at stige lidt igen i Danmark, genåbningen er sat på pause, og specielt Aarhus er hårdt ramt og lokale gymnasier her må fortsætte med den virtuelle undervisning, så er der ikke den store nervøsitet eller bekymring at spore hos eleverne i Køge.

- Jeg synes, skolen har været god til at informere og håndhæve kravene, så det giver tryghed, fortæller Johanne Nørhaven, der bakkes op af sine medstuderende.

- Vi ved heller ikke, hvad der sker om en uge eller et halvt år med smitten, så hvis det ikke fungerer at være tilbage på skolen, må vi bare tage hjem igen og få virtuel undervisning, pointerer Oscar Fertin.

For de nystartede elever er der også glæde over, at de ikke skal begynde deres gymnasietid foran computeren derhjemme.

- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi kommer i gang på skolen og ikke skal sidde derhjemme og have virtuel undervisning som det første. Det er noget helt andet at se hinanden ansigt til ansigt, påpeger Gustav Jantzen fra 1.hf.

arrow Se billederne: Glade gymnasieelever er tilbage
03. juni 2020 kl. 16:02 Opdateret: kl. 12:24
arrow Gymnasiet åbner igen - på elevernes ansvar
19. april 2020 kl. 17:00 Opdateret: kl. 14:51
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk