16. august 2018
Luca Holt kører den 88-årige mand ind på stuen på Roskilde Sygehus.
gallery icon

Se billedserie

Luca Holt kører den 88-årige mand ind på stuen på Roskilde Sygehus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Et døgn med ambulancen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Et døgn med ambulancen
Køge - 14. juli 2018 kl. 06:15
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nålen på speedometeret presser sig op på 170 i overhalingsbanen på Køge Bugt Motorvejen. I et køkken i Greve ligger en 18-årig pige på gulvet. Hun er ikke kontaktbar. Nu skal det gå stærkt.

Det er paramediciner Martin Matzen, der sidder ved rattet. Ved siden af sidder assistent Luca Holt og dirigerer retningen fra skærmen på ambulancens meldesystem. Samtidig læser han op af de informationer, som pigens mor har givet til alarmcentralen. Pigen er svag og glider ind og ud af bevidsthed. Klokken er 17, og de to ambulancereddere har været på vagt i 9,5 time.

Det er en ganske almindelig døgnvagt på Falcks ambulancestation i Køge. Her har 50 mand m/k og syv elever deres hverdag med at køre ambulance for Region Sjælland. Her starter arbejdsdagen klokken 7.30. For nogle kan de se frem til en 12-timers vagt, andre skal have vagten i et helt døgn. Det sidste er tilfældet for Martin Matzen og Luca Holt, men som det er med hver eneste arbejdsdag, har de ingen anelse om, hvad dagen vil komme til at bringe, og det er lige nøjagtig det, som tiltrækker dem begge ved faget.

- Jeg er uddannet som pædagog og har tidligere arbejdet i en sfo. Der blev alt, hvad der skulle ske, planlagt én gang om året. Jeg var ved at dø, fortæller Luca Holt, der ønsker at videreuddanne sig til paramediciner.

Dagens første alarm går en time efter mødetid. Det er en 88-årig mand i Solrød, der muligvis har fået en blodprop i hjernen. Han sidder på gulvet foran køkkenbordet i den røde murstensvilla. Han er tydeligt forvirret og kan ikke finde ordene, når han skal tale. Hans efternavn må hans kone hjælpe med at huske.

- Det kan være et symptom, påpeger Martin Matzen.

Redderne går omgående i gang med de undersøgelser, der skal give dem et første billede af, hvad patienten fejler. Til det formål medbringer de et apparat, en defibrillator, der kan måle hjerterytme, puls, blodtryk, blodsukker og en masse andre nyttige oplysninger, der giver et fingerpeg om kroppens tilstand. Målingerne kan sendes direkte til sygehuset, så de hurtigt kan iværksætte den rigtige behandling, når patienten kommer ind.

Martin Matzen småsnakker med manden, mens Luca Holt kobler den 88-årige til maskinen, blandt andet ved at sætte elektroder på mandens bryst.

- Tag mig i hånden og tryk alt, hvad du kan, opfordrer Martin Matzen.

Han beder også manden om at sætte sin pegefinger på næsen, men da manden skal udføre øvelsen, rammer han panden og kun lidt usikkert finder fingeren vej ned til næsen.

Matzen vil også gerne have, at manden selv skal gå de få meter hen til bryggersdøren, hvor båren venter. Sådan kan paramedicineren vurdere, hvor meget koordinationsevne, manden har i kroppen. Det er nemlig en af de evner, der forsvinder ved en blodprop i hjernen. Men manden kan slet ikke stå på sine ben, så Luca Holt henter den særlige transportstol, der kan køre manden ud til båren.

Undersøgelserne fortsætter, da båren med manden nu er kommet ombord i ambulancen. Martin Matzen har stadig mistanke om, at den ældre mand har fået en lille blodprop i hjernen.

- Der er symptomer, men der er også gode tegn. Der er stadig kraft i hænderne, siger han.

Han hæfter sig også ved, at manden klarer sig selv i eget hjem. Hans kone er syg, så det er manden, der holder hus og have. Da anfaldet kom, var han allerede oppe og i gang med at ordne kloakken i haven, hvor det tunge betondæksel fortsat lå trukket til side. Det er gode forudsætninger for at kunne komme sig igen.

Men undersøgelserne afslører også, at manden har pacemaker og derfor får blodfortyndende medicin. Det har en afgørende betydning for, hvilken behandling, der nu skal vælges til patienten. Den vurdering kan foretages allerede helt herude i første behandlingsled i ambulancen.

- Ved klassiske blodpropper har man et tidsvindue fra den indtræffer, til man skal i en specialbehandling, der hedder trombolyse. Det er en meget stærk blodfortyndende behandling, hvor man prøver at opløse blodproppen. Men patienten her får allerede blodfortyndende medicin på grund af pacemakeren, og så er risikoen for stor ved den behandling. Ellers havde vi allerede været på sygehuset nu, forklarer Martin Matzen.

I stedet køres manden roligt til neurologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, hvor de er specialister i blodpropper. Undervejs er det tydeligt, at den 88-årige mand får det bedre. Fra det øjeblik, hvor ambulancefolkene træder ind ad døren, sker der en forandring med patienten. Deres rolige fremtoning og småsnak, mens de undersøger, har en beroligende effekt, der får panikken til at slippe og gør en hurtig forskel.

Stemningen mellem redder og patient er varm, og den 88-årige får også overskud til nogle muntre ordvekslinger, der gør, at man godt kan fornemme, at det er en mand med lune, der ligger på båren. Også selv om han fortsat har svært ved at finde de rigtigt ord og siger vasen, selv om han mener vasken.

Ambulancen er næsten nået tilbage på stationen på Valdemarshaab i Køge, da næste opkald kommer.

En mand i bil er holdt ind på en parkeringsplads lige i nærheden med sin 26-årige stedsøn. Den unge mand har fået et angstanfald, mens de kørte, og har været i krampe i fem minutter.

Da ambulancen ankommer, står den unge mand i bildøren og ryger en cigaret. Luca Holt tager ham med ind i ambulancen og begynder at tage målinger. Han vil gerne have undersøgt, om det kan have været et epileptisk anfald. Men det er allerede undersøgt tidligere og er blevet udelukket, at manden lider af epilepsi.

Siddende på ambulancens båre fortæller den 26-årige mand imidlertid, at han lider af ptsd og får medicin for lidelsen. Han fortæller, at han kommer fra USA, hvor han er vokset op med en ultrareligiøs far, og det er den hårde barndom, der har givet ham de psykiske problemer og jævnlige krampeanfald, nogle gange op til 30 om dagen. Han fortæller også, at angstanfaldene bliver værre, hvis han drikker alkohol. Det var tilfældet på den netop overståede Roskilde Festival, hvor han var blevet hentet i en ambulance efter et anfald.

Mens Luca Holt undersøger den unge mand, undersøger Martin Matzen muligheden for, at den 26-årige kan blive kørt til en psykiatrisk akutmodtagelse. Manden har allerede fået en henvisning til psykiatrisk behandling, men der er seks måneder ventetid.

- Men hvis anfaldene stammer fra ptsd, så skal der gøres noget ved det. Du skal ikke krampe, pointerer Matzen over for patienten.

Sygehuset vil dog hellere have, at kontakten til psykiatrien går gennem den 26-åriges egen læge og beder i stedet om at få den unge mand kørt til Sjællands Universitetshospital, Køge, så man i det mindste kan udelukke, at kramperne har en fysisk årsag.

Tilbage på stationen er det frokosttid.

Når redderne ikke er ude at køre, tilbringes tiden på ambulancestationen. Her er et stort spisekøkken, hvor de i fællesskab tilbereder måltiderne og spiser sammen, hvis de får ro til det. Her er også dagligstue med tv og soverum til hver enkelt, der er på vagt.

- Vi skal helst ikke lave noget 24 timer i streg. Det er hverken godt for os eller patienterne. Men det er et beredskab, så det kan godt være, at vi først får frokost ved aftensmadstid eller først kommer i seng langt ud på natten og bliver vækket igen, siger Martin Matzen.

Ventetiden bruges også til at holde fagligheden ved lige og til almindelige huslige sysler som tøjvask og oprydning.

Det bliver til to timers afslapning, inden ambulancen bliver sendt af sted som sygetransport af en 65-årig mand med KOL, der skal overføres fra sygehuset i Køge til Roskilde. Sådan nogle ture kører redderne mange af.

Netop som ambulancen på tilbagevejen skal til at krydse Køge Bugt Motorvejen, går alarmen om den bevidstløse unge pige.

- Det kan være hvad som helst, konstaterer Martin Matzen, da meldingen kommer og den gule ambulance drejes ned ad tilkørselsrampen i nordlig retning mod Greve.

Men selv om pigen er langt væk og hyperventilerer, da Martin Matzen og Luca Holt træder ind i det lille rækkehus, får de hende op at stå, ud på båren og ind i ambulancen. Mens de undersøger hende, kommer hun mere og mere til sig selv, og hun bliver så frisk, at hun beslutter, at hun ikke vil med på sygehuset. Det er en beslutning, som alle patienter har ret til at træffe, også selv om det bekymrede ambulancepersonale gerne havde set hende kørt ind til tjek.

- Hun har nogle fysiske symptomer, som vi ikke kan udelukke stammer fra et krampeanfald. Selv om de også kan komme af et panikanfald, ville jeg gerne have haft hende undersøgt for, om årsagen kan være epilepsi. Så hende her har man svært at bare lade gå ind igen. Men det er hendes frie valg, siger Martin Matzen bagefter.

I stedet har han vejledt pigens mor og mormor i, hvordan de skal observere hende det næste døgns tid.

Det er blevet aftensmadstid, men den sociale hygge med kollegerne rundt om spisebordet varer kun en otte bidders tid. Meldingen går på endnu en ældre mand i Solrød med en mulig blodprop i hjernen. Hans kone har fundet ham hængende ind over håndvasken, hvor han var i færd med at børste tænder.

Da ambulancen ankommer, har hun fået ham bakset over at sidde på rollatoren, men hun er fortsat nødt til at støtte ham for at holde ham oprejst. Igen begynder de to ambulancefolk deres beroligende småsnak. Med simple spørgsmål får de den 82-årige patient til selv at svare på så meget som muligt, og imens observerer de hans reaktioner og kobler ham til målemaskinen.

- Han var helt væk, da jeg kom ind til ham, konstaterer Martin Matzen.

Mandens puls er meget lav. Den nedre grænse er på 50, hans er på 48, og blodtrykket er også lavt, så inde i ambulancen får han lagt et saltvandsdrop og får medicin for at få pulsen op. Manden har tidligere haft en blodprop i hjernen, men han har også en infektion, som han er i behandling for, og det kan også være årsag til kollapsen. Det skal undersøges nærmere inde på sygehuset i Køge.

På den sidste del af turen holder manden Luca Holt i hånden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk