5. marts 2021
Lineholderen og dykkerne aftaler det sidste, inden de skal ned under isens overflade. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Lineholderen og dykkerne aftaler det sidste, inden de skal ned under isens overflade. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Dyk under isens overflade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Dyk under isens overflade
Køge - 21. februar 2021 kl. 05:22
Af Katrine Wied

Man kan se dykkerens hvide flasker med luft gennem isen. Samtidig breder der sig luftbobler som lyse skygger under isens overflade. På den måde kan man følge, hvor dykkeren befinder sig nede under isen.

Fredag eftermiddag var redningsdykkerne fra Falck i Lellinge på Kimmerslev Sø for at træne den specielle disciplin, der er at dykke under is.

- Det er en helt speciel oplevelse, som vi kun sjældent for mulighed for, fortæller Kim Påske, der er redningsdykker og brandmand.

Men ud over det smukke syn af isen nedefra har øvelsen også et alvorligt sigte. Det kan betyde forskel mellem liv og død, at dykkerne er skarpe på kompetencerne ved is-dykning.

Falckmændene bruger en motorsav til at skære et trekantet hul i isen. Dykkeren sætter sig på kanten og lader sig let glide ned i vandet. Dragten sørger for at holde kroppen tør, og der kommer kun vand ind i hætte og handsker. Men det vand varmes hurtigt op af kroppen, så selv om vandet kun er omkring en halv grad, fryser man ikke.

Kommunikation gennem is
Der skal tre mand til at udgøre et dykkerhold. Den ene mand er lineholder. Det er ham, som står oppe på isen og via radiokommunikation dirigerer dykkeren, der befinder sig under isen.

- Han er dykkerens øjne, for dykkeren kan ikke se noget under vandet, i hvert fald ikke ret langt frem, og man kan ikke orientere sig. Så man aner ikke, hvor man er. Derfor er det lineholderens opgave at styre dykkeren derhen, hvor opgaven er, forklarer redningsdykker og brandmand Michael Mondrup.

Hvis det for eksempel er en eftersøgningsopgave, er det lineholderens job at holde overblikket.

Ved siden af lineholdren står holdets tredjemand. Det er stand by-dykkeren, der også er iklædt dykkerdragt.

- Hvis dykkeren kommer i bekneb, så udgår han af opgaven, og så er det stand by-dykkeren opgave at assistere han, siger Michael Mondrup, der lige om lidt også selv skal ned under isen.

I dag handler øvelsen i al sin enkelthed om at træne at bevæge sig inde under isen.

- Det er specielt at være nede under isen, hvor der ikke er fri opstigning, siger Michael Mondrup.

For at hjælpe dykkeren med at orientere sig, kan Falckfolkene benytte en metode, hvor man skraber sneen væk fra isen og laver pile oppe på overfladen.

- Når man så er nede under isen, vil pilene lyse op og vise vej.

Med sig har dykkerne en såkaldt bananbåd eller en isbåd. Den er fyldt med det udstyr, de skal bruge til opgaven, og den kan fungere som båd, også til at transportere tilskadekomne tilbage på land på.

Hvert dyk noteres
Inde på land står endnu en mand, som også har en opgave på dykningen. For hver gang en mand dykker ned, skal det registreres og tidspunktet noteres. Både hvornår han dykker ned og kommer op igen. Tidsregistreringen skal blandt bruges til at sikre, at dykkerne ikke er for længe neddykket, for det kan skade deres helbred.

- Dykkerjournalen er et krav fra Søfartsstyrelsen, siger brandmand Klaus Larsen, som omhyggeligt foretager notaterne i mappen.

Nu har alle tre dykkere været i vandet, og det er tid til at varme fingrene med den medbragte kaffe.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk