25. november 2017
Brødrene Dennis Netsov og Marc Vogel er klar til at invitere publikum med inden for, mens de bygger deres nye dyrepark færdig.
gallery icon

Se billedserie

Brødrene Dennis Netsov og Marc Vogel er klar til at invitere publikum med inden for, mens de bygger deres nye dyrepark færdig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Brødre åbner ny dyrepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Brødre åbner ny dyrepark
Køge - 12. maj 2017 kl. 21:16
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er flere drømme end færdige bure på den mark, der skal blive stedet, hvor Marc Vogel og Dennis Netsov skal realisere deres ambition om at åbne en dyrepark på Midtsjælland. Ikke desto mindre har brødrene på 27 og 24 år besluttet, at på lørdag åbner de Pangea Park i Bjæverskov for publikum for første gang.

DAGBLADET mødte Marc Vogel og Dennis Netsov sidste gang for et lille år siden. Her arbejdede de stort set i døgndrift for at etablere en dyrepark for deres samling på 400 dyr og fugle. I dag holder det der med døgndriften stadig, men brødrene er rykket meget tæt på at gøre drømmen til virkelighed.

Det første store skridt var at finde en grund, hvor de og deres frivillige hjælpere kunne bygge dyreparken. Det er nu lykkedes på jord, som tilhører fabrikken Symbiosen, praktisk placeret meget tæt på afkørsel 34 fra Vestmotorvejen og Ringstedvejen. Ejeren Henrik Vedel har stillet jorden gratis til rådighed for dyreparken, indtil parken er rentabel.

Men alligevel har projektet med at etablere dyreparken været endnu større, end Marc Vogel og Dennis Netsov havde troet. De har allerede udskudt åbningen en måned, og der er stadig lang vej igen, før parken ser ud, som brødrene gerne vil have den. Derfor har de ændret planerne.

- Vi har valgt at åbne nu. Så kan folk komme og følge med i Pangea Park weekend for weekend og se, hvordan det udvikler sig, fortæller Marc Vogel, mens de to holder en lille pause i byggearbejdet i det villatelt, der fungerer som personalestue.

Uden for har flere af indhegningerne taget form, blandt andet den, hvor to sort-hvide sumpbævere tøffer fornøjet rundt, og ved siden af er en af de frivillige ved at tømre brædder på buret, der skal rumme tre silkeaber.

Her er også store sulcata skildpadder, og i bure venter små nuttede slender mangusta og genetter på, at deres løbegårde skal blive færdige. Her kommer på sigt også til at være papegøjer, kænguroer og krybdyr. Men brødrene er samtidig forsigtige med at løfte sløret for meget for, hvilke dyr, der kommer til at have deres bolig i parken. Det skal nemlig være en overraskelse, der afsløres for publikum uge for uge.

- Vi vil gerne formidle vores viden om dyrene. Folk skal ikke bare gå rundt og kigge på dem. Folk skal have noget at vide og komme tæt på dem, også tættere på end i en normal zoo, og på dyrenes præmisser skal de også have lov til at røre ved dem. På sigt er det vores ambition, at du kan komme ind i alle burene sammen med en dyrepasser, siger Dennis Netsov.

- Ingen kan huske, at de har set en halvsovende løve i zoo, men har du fået lov til at røre en skildpadde, er det en oplevelse, du husker hele livet, supplerer hans bror.

På den måde forestiller brødrene sig også, at de vil have lettere ved at formidle deres budskab om dyr og naturen.

- Vi vil gerne give folk den samme opfattelse af dyr, som vi har. Hvis vi kan formidle til børn i en ung alder, at vi skal passe på naturen og dyrene, så er vi godt stillet i fremtiden, mener Marc Vogel.

Pangea Park ligger på Gummermarksvej 7 i Bjæverskov og har åbent lørdage og søndage klokken 10-18.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk