

Se billedserie
Det store juletræ i Herfølge Sognegård blev pyntet, da cand.mag. i historie og kunsthistorie Carl Fuglsang-Damgaard mandag aften lagde vejen forbi med historie om glaskugler, julesang og pynt til juletræet.
Carl Fuglsang-Damgaard leverede alle de håndmalede glaskuglers historie til forsamlingen, inden pyntet kom på juletræet.
Fuglsang-Damgaard havde selv hjembragt glaskuglerne fra Thüringen og deres historier betog forsamlingen. Svampene nederst på træet og englene øverst - alt sammen har sin egen plads ifølge Damgaard.
Med Herfølge Kirkes organist ved pianoet kom stemningen helt i top med julens sange, hvor aftenen sluttede med et velpyntet juletræ og den kendte "Højt fra træets grønne top" og Carl Fuglsang-Damgaard efterlod sig et velpyntet juletræ, som vil stråle i Sognegården hele december måned.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her