16. december 2018
Forrige mandag måtte 13-årige Mint forlade Danmark efter at være blevet udvist. Nu åbner Socialdemokratiets integrationsordfører en lille dør på klem for en eventuel lovændring, da han mener, at lovgivningen i disse tilfælde rammer forbi skiven. Foto: Anders Fallesen
Forrige mandag måtte 13-årige Mint forlade Danmark efter at være blevet udvist. Nu åbner Socialdemokratiets integrationsordfører en lille dør på klem for en eventuel lovændring, da han mener, at lovgivningen i disse tilfælde rammer forbi skiven. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S efter Mint-sag: Loven fungerer ikke ordentligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S efter Mint-sag: Loven fungerer ikke ordentligt
Køge - 16. oktober 2018 kl. 12:45
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Intentionen med lovgivningen, der mandag den 8. oktober sendte 13-årige Atcharapan »Mint« Yuangyai ud af Danmark, var oprindelig tiltænkt at tage hånd om helt andre situationer og skal derfor nu kulegraves.

arrow Læs også: Socialdemokratiet vil lave Mint-lov

Det påpeger Socialdemokratiets integrationsordfører Mattias Tesfaye i tirsdagens udgave af dagbladet B.T., der i sin artikelserie »De Udviste Børn« i disse dage sætter stort fokus på Mints og en række andre lignende sager.

- Jeg spørger jo mig selv, om det virkelig kan være sådan her, den danske lovgivning fungerer? Det ser ud, som om det ikke fungerer ordentligt, siger Mattias Tesfaye til B.T. og fortsætter:

- Jeg tror, at alle kan se, at det her ikke var meningen med den lovgivning.

Hurtigst muligt til Danmark

Reaktionen kommer efter de seneste to ugers mediedækning, hvor DAGBLADET, B.T. og flere andre medier har beskrevet, hvordan Mint er blevet udvist til trods for, at hendes danske bonusfar, Mints mor og lillebror lever et godt og stabilt liv i Køge, hvor Mint hurtigt har lært godt dansk og netop var begyndt i en almindelig folkeskoleklasse på Hastrupskolen.

Hendes skoleleder, Thomas Kielgast, har over for DAGBLADET slået fast, at Mint i hans øjne allerede var fuldt integreret i samfundet, at hun er flittig, vellidt og i øvrigt gebærder sig som enhver anden 13-årige dansk pige.

Faktum er imidlertid, at alt dette slet ikke behøver at indgå i Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets afgørelser, når de ser på sagerne.

Her lægges der hovedsagelig vægt på, hvor længe barnet har været i hjemlandet, inden han eller hun kom til Danmark, og hvor længe forældre og barn har været adskilt.

Lovgivningens kerne og hensigt er således, at barnet hurtigst muligt skal komme til Danmark for at sikre tilknytning til Danmark og ikke hjemlandet.

Mattias Tesfayes parti har da også selv stemt for den gældende lovgivning.

- Helt tilbage i 2004 oplevede man i Danmark, at ikke-vestlige indvandrere kom til Danmark, men bevidst lod deres børn blive tilbage i hjemlandet, så de kunne gå i skole, til de var langt oppe i teenageårene. Herefter blev børnene familiesammenført til Danmark uden at kende dansk kultur eller kunne tale sproget. Desuden blev børnene sendt på såkaldte »genopdragelsesrejser«, så de ikke tillagde sig vestlige værdier, skriver B.T. tirsdag.

S åbner dør på klem

Daværende integrationsminister Bertel Haarder (V) ville sætte en stopper for netop dette, og sammen med et folketingsflertal vedtog man, »at børn af indvandrere skulle til Danmark, inden to år efter deres forældre var ankommet. Ellers skulle de igennem en selvstændig integrationsvurdering på, om de kunne blive boende i Danmark, efter de ankom. Men i 2016 vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den danske toårs grænse var i strid med menneskerettighederne. Herefter blev loven lavet om«, skriver B.T.

- Vi bakkede op om denne lov i sin tid, da den skulle forhindre, at ikke-vestlige forældre fik børnene opdraget i hjemlandet. Vi synes fortsat, at det er en god ide, at børnene kommer hertil hurtigt, siger Mattias Tesfaye til avisen og fortsætter:

- Men det ser ud som om, loven virker forkert. Derfor har jeg bedt ministeren (Inger Støjberg, red.) om hurtigt at undersøge, hvor mange der er af disse sager, og hvordan sagsbehandlingen helt praktisk foregår. Så kan vi lave loven om, hvis det er nødvendigt, siger Mattias Tesfaye til B.T.

Socialdemokraten forklarer imidlertid også, at han ikke vil fastsætte en ny kurs, før han til fulde kender problemets omfang.

- Hvis der er mange sager, som er behandlet hensigtsmæssigt, hvor Mints sag er unik, så er det måske ikke hensigtsmæssigt at lave loven om. Hvis der er rigtigt mange sager som Mints, så kan det være en god ide at lave loven om. Jeg vil simpelthen se, hvordan de sidste to års praksis har været, før jeg lægger mig fast på, hvad der skal gøres, siger Mattias Tesfaye i tirsdagens B.T.

Bedre information

I fredags kaldte Venstres integrationsordfører på Christiansborg, Mads Fuglede, over for samme avis Mints sag for »forfærdelig.«

- Mints sag er helt forfærdelig. Det synes jeg. Det tror jeg, alle synes. Men familien og de familier, der er ramt, satte sig heller ikke ind i reglerne, sagde han til B.T., som videre spurgte, om reglerne så ikke skal laves om.

- Det vil jeg ikke love, men jeg vil gerne kigge på det. Jeg vil dog gerne være med til, at vi gør et betydeligt større arbejde med at informere om reglerne til de personer, som kommer hertil, så de undgår at stå i den situation, som Mint og hendes familie står i, svarede Mads Fuglede.

arrow Afdeling Q sælger ud til Mint
11. december 2018 kl. 16:00 Opdateret: kl. 12:40
arrow Seks timer afsættes der til at integrationsvurdere børn som Mint
05. december 2018 kl. 13:42 Opdateret: kl. 13:42
arrow Kammerater samler ind til Mint: - Vi håber, at hun holder modet oppe
01. december 2018 kl. 16:04 Opdateret: kl. 19:17

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk