20. november 2018
DAGBLADET har beskrevet flere borgeres barske oplevelser med vold og trusler i bymidten.
DAGBLADET har beskrevet flere borgeres barske oplevelser med vold og trusler i bymidten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rystet borgmester vil have mere fokus på bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rystet borgmester vil have mere fokus på bymidten
Køge - 27. januar 2018 kl. 06:47
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er forholdsvis nyt for mig, dét der bliver beskrevet i DAGBLADET, men jeg er rystet over fortællingerne fra borgerne.

Sådan siger borgmester Marie Stærke (S) efter DAGBLADET forleden kunne fortælle om en dagligdag i blandt andet Vestergade med åbenlyst narkosalg, truende adfærd og decideret vold.

- Det er da noget, jeg tager meget, meget alvorligt, og jeg vil tage det op med politiet på fores førstkommende møde, fortsætter Marie Stærke.

- Jeg mener sådan set ikke, at vi har sovet i timen med hensyn til den øgede kriminalitet, men det her tyder da på, at vi er nødt til at lave en meget mere fokuseret indsats direkte rettet mod bymidten i Køge.

DAGBLADET kunne blandt andet fortælle om en kvindelig beboer i Vestergade, der var blevet overfaldet og slået ned i sin egen baggård, fordi hun tilfældigvis kom forbi en igangværende narkohandel.

En anden beboer er ofte ude for truende adfærd fra forskellige typer i området, og han var blandt andet blevet truet på livet, mens han stod med sin lille datter i hånden.

De skal stresses
De Konservatives Flemming Christensen var borgmester, mens de nævnte ting fandt sted i Vestergade, men han mener heller ikke, kommunen har sovet i timen.

- Jeg har godt hørt rygterne om, at der foregår »uheldige« ting i porte og stræder i bymidten, men når vi snakker med politiet, får vi at vide, at de ikke har registreret noget særligt i det område, forklarer han.

- Men derfor skal vi bestemt ikke bare sige, at »det passer nok ikke« og så bare ignorere det, når borgerne fortæller om den slags oplevelser.

Flemming Christensen understreger, at man tværtimod prøver at være meget opmærksomme på at få løst den slags problemer hurtigst muligt.

- Sidste år var der for eksempel store problemer i området omkring Ølby, og det fik vi lukket ned, siger han.

- Men så er det da så meget mere bekymrende, at problemet bare dukker op igen et andet sted.

- Vi er nødt til at stresse de kriminelle og uønskede personer mest muligt, og det skal ske i tæt samarbejde med vores gademedarbejdere i SSP og selvfølgelig politiet, slår Flemming Christensen fast.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk