21. november 2018
Roskilde burde have haft sit S-tog og Køge sit kulturhus, siger tidligere amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, der fylder 75 år på mandag.
gallery icon

Se billedserie

Roskilde burde have haft sit S-tog og Køge sit kulturhus, siger tidligere amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, der fylder 75 år på mandag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Roskilde burde have haft sit S-tog og Køge sit kulturhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roskilde burde have haft sit S-tog og Køge sit kulturhus
Køge - 11. maj 2018 kl. 17:08
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der burde have været S-tog til Roskilde, og der burde have stået et stort kulturhus i Køge.

Det er de to sager, som stadig ærgrer tidligere amtsborgmester i Roskilde Amt og byrådsmedlem i Køge, Kristian Ebbensgaard, der fylder 75 år den 14. maj.

På positivlisten står til gengæld beslutningen om at anlægge den nye jernbane fra København over Køge til Ringsted, sygehusplanen, der banede vej for det kommende Universitetssygehus og så, at det lykkedes at få S-toget helt til Køge. Det skriver DAGBLADET Køge.

Den sidste sag stammer fra de år i 1970'erne, hvor Kristian Ebbensgaard var medlem af Køge Byråd for Venstre. Her sad han med i ekspropriationsgruppen til S-togets indførelse til Køge.

- At vi fik S-toget helt til Køge frem for til Ølby eller Solrød, har været afgørende for Køge. Den gang var der forskellige holdninger til det i byrådet, fordi der skulle eksproprieres temmelig meget for at få baneføringen igennem. Men det lykkedes. Dog ærgrer det mig, at man ikke gjorde eksproprieringen færdig, så man også fik taget Teaterbygningen med, som det var planlagt. Så ville man allerede den gang have fået etableret et større kulturhus, som også var på tegnebrættet på det tidspunkt. Så havde Køge haft glæde af det i mange år, siger Kristian Ebbensgaard og peger på, at der stadig står nyt kulturhus i stedet for Teaterbygningen på ønskesedlen i Køge den dag i dag.

Men også Roskilde burde have haft sin egen S-togslinje, mener Ebbensgaard.

- Det ærgrer mig, at man ikke i Roskilde ville acceptere, at man både havde et sammenhængende togsystem med S-tog, som også rakte til Roskilde samtidig med, at man havde det overordnede tog-net, som man stadig har til Kalundborg og Ringsted. Roskilde havde tilbuddet, men byrådet sagde nej. Man frygtede, at det ville betyde færre direkte afgange til København. Men der ligger jo også andre byer på strækningen ind til København, som ville have haft glæde af S-toget, Hedehusene for eksempel, og beslutningen ville have betydet, at man i dag havde haft station i Trekroner og Roskilde Vest, for der var ikke plads til at etablere endestation for S-toget ved Roskilde Station. Det ville have været godt for Roskilde, mener Kristian Ebbensgaard.

Til de politiske sejre hører forarbejdet til det, som i dag er ved at forme sig som det nye supersygehus, Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Den sygehusplan, som blev vedtaget i 2010, umiddelbart efter at jeg var fratrådt, blev i stor udstrækning magen til den plan, der blev fremlagt i 2009, i mit sidste år som regionsborgmester. Men på det tidspunkt kunne der ikke samles enighed i det regionsråd. Det spillede en rolle, at det var lige før valget. Punktet blev derfor udsat med henvisning til nogle yderlige undersøgelser, som blev fremlagt året efter og besluttet i det nye regionsråd, fortæller Kristian Ebbensgaard.

En af hans kongstanker på sygehusområdet var, at specialerne skulle samles i store enheder, sådan som det vil blive med universitetssygehuset.

Læs hele interviewet i DAGBLADET fredag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk