4. juni 2020
De forbipasserende på parkeringspladsen bag Spar ved Ejby fik lørdag en positiv oplevelse, da CentralRøgeriet delte gratis friskrøget fisk ud. I alt 360 kilo fisk gav virksomheden væk.
gallery icon

Se billedserie

De forbipasserende på parkeringspladsen bag Spar ved Ejby fik lørdag en positiv oplevelse, da CentralRøgeriet delte gratis friskrøget fisk ud. I alt 360 kilo fisk gav virksomheden væk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røgeriet gav 360 kilo fisk væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røgeriet gav 360 kilo fisk væk
Køge - 30. marts 2020 kl. 14:12
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som mange andre virksomheder og erhvervsdrivende er også CentralRøgeriet fra Bjæverskov hårdt ramt af krisen med aflyste ordrer og usikkerhed om fremtiden.

Det kom lørdag hr. og fru Danmark til gode, da CentralRøgeriet kørte deres fiskevogn til parkeringspladsen ved Spar i Ejby og gjorde klar til at dele 360 kilo røget fisk ud til byens borgere. Helt og deles gratis.

Lars Damberg fik selv en pose med hjem, hvilket han var godt tilfreds med:

- Det smager jo nok lidt bedre end den gennemsnitlige røgede fisk, siger han med latter i stemmen om lørdagens fangst, som blandt andet talte tre forskellige slags røget makrel.

Aflyst ordrer

CentralRøgeriet har fået aflyst adskillige ordrer efter nedlukningen af de mange restauranter i hovedsagelig Københavnsområdet og Nordsjælland, som man leverer til. Det fik ejerne, søskendeparret Kenneth Kristensen og Karina Sommerlund, til at tage beslutningen om at dele gratis, friskrøget fisk ud i Ejby, og her stod Kenneth Kristensen sammen med sine døtre selv klar til give de glade forbipasserende lidt godt med hjem.

CentralRøgeriet blev etableret af Kenneth og Karinas far, Per Kristensen, i København i 1967, og for få år tilbage samlede man så hele butikken og produktionen på Tingbjergvej i Bjæverskov.

Støtte til byfest
Mens udgangspunktet var, at de 360 kilo fisk lørdag blev givet væk gratis, kunne de, der havde lyst til at støtte med et valgfrit beløb også vælge at overføre penge på MobilePay. CentralRøgeriet ville så sende pengene videre til årets Ejby Byfest.

Den mulighed valgte mange at benytte sig af, hvilket betød, at CentralRøgeriet kunne donere mere end 8.000 kroner til byfesten.

- Kæmpe tak skal lyde til CentralRøgeriet i Bjæverskov for at skabe glæde og fællesskab i en svær tid og samtidig støtte lokalt og være med til at gøre en forskel. I er bare for vilde!, lyder det på Ejby Byfests Facebook-side efter donationen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk