19. oktober 2021
Anfører og forsvarsgeneral Andreas Kraul førte sit hold til sejr i en målrig kamp. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Anfører og forsvarsgeneral Andreas Kraul førte sit hold til sejr i en målrig kamp. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Presselandsholdet triumferede i målfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Presselandsholdet triumferede i målfest
Opdateret 20. september 2021 kl. 12:46
Køge - 20. september 2021 kl. 10:11
Af Henrik Førby Jensen

Scenen var sat til godmodigt drilleri og målfest i perfekte rammer, da Capelli sport Stadion fredag eftermiddag lagde bane til en opvisningskamp mellem presselandsholdet og et udvalgt hold af influencere.

Opgøret var arrangeret af virksomheden InchByInch og Per Nielsen var dagens cheftræner for influencer-holdet. Brøndby legendens taktiske oplæg var ganske enkelt:

- Vi skal bare ud og have det sjovt - så må vi se, hvor langt det rækker.

Han kiggede kort på den udprintede holdopstilling og konstaterede med et grin.

- Jeg kan se, at vi stiller op i en 4-4-2. Ved alle hvad det er?

Laudrup lob
Til tonerne af Champions Leaque hymnen kom holdene ud af spillertunellen med anfører Andreas Kraul og dommer Ken Hansen i spidsen. Efter veloverstået nationalsang følte de to hold hinanden på tænderne det meste af en pænt spillet første halvleg, hvor Ken Hansen kun måtte fløjte for to frispark. Det blev dog også blev til flere store chancer, inden Andreas Laudrup fik hul på bylden med et elegant lob over influencernes målmand efter 21 minutter.

Efterfølgende lykkedes det på mystisk vis Andreas Kraul ikke at øge føringen. I helt fri position med en god meter til målstregen headede anføreren på det skammeligste forbi stolpen. Hans kollega på DR Sporten Zak Egholm var anderledes skarp og med to flotte langskudsmål på tre minutter gjorde han det til 3-0.

En svedig pande
I halvlegens sidste minut lykkedes det dog dagens udehold at reducere til 3-1 efter klumpspil. En scoring som fremkaldte frustration hos forsvarsgeneral Kraul i pausen.

- Bolden var jo ikke over stregen! Det er jo den rene gavebod!, lød det fra den rødhårede anfører, der også forholdt sig kritisk til sin egen præstation.

- Jeg brænder jo en kæmpe chance. Jeg sveder simpelthen så meget, at bolden sjutter på min pande. Der skal man støde mere til som man siger. Men altså - vi fører 3-1. Vi er da med, konstaterede den rutinerede kommentator, der valgte at lade sig udskifte i pausen.

De bedste tabte
Anden halvleg blev endnu mere målrig end første. Trætheden begyndte måske at sætte ind på de to hold - ihvertfald sejlede målene ind bag de to keepere og to straffespark til udeholdet bragte spændingen tilbage i opgøret. Ved stillingen 5-4, var influencerholdet en fingersbredde fra udligning. Mads Junker diskede dog op med en feberredning i målet og så kunne Andreas Laudrup lukke målfesten med sin anden scoring.

Trods nederlaget var det en ganske tilfreds Melvin Kakooza, der gjorde status på opgøret.

- Vi starter kampen overraskende godt og vi gør det i det hele taget godt. De har noget rutine - det er nok det, der afgør kampen, men det er det bedste hold, der taber, lød det med påtaget pokeransigt fra den tabende anfører.

Den dobbelte målscorer Zak Egholm glædede sig naturligvis over sine langskudsmål - og ikke mindst over et vellykket arrangement.

- Jeg tror aldrig, jeg har scoret to mål i en kamp. Det er sjældent, jeg kommer så langt på banen. Det var dejligt. Et dejligt arrangement. Jeg føler mig meget priviligeret.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk