28. maj 2020
Hvornår vil det føles trygt igen at give hånd til en fremmed, spørger sognepræst Charlotte Dybdahl Winther fra Køge Kirke. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Hvornår vil det føles trygt igen at give hånd til en fremmed, spørger sognepræst Charlotte Dybdahl Winther fra Køge Kirke. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præsten: Hvornår tør vi mon give hånd til en fremmed igen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsten: Hvornår tør vi mon give hånd til en fremmed igen?
Køge - 03. april 2020 kl. 18:03
Af Charlotte Dybdahl Winther, sognepræst, Køge Kirke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har bemærket, at når jeg i disse dage er nede og handle og der står en i nærheden af mig, som hoster lidt, så bliver jeg noget mere opmærksom, end jeg gjorde tidligere. Jeg rykker mig måske endda lidt længere væk fra personen. Folk behøver faktisk ikke engang at hoste for, at jeg rykker mig. Hvis de kommer lidt for tæt på, mens jeg kigger på en vare, så rykker jeg mig også væk fra dem. Sådan helt instinktivt, for lige at være på den sikre side.

Der er en frygt, som har sat sig fast i mig henover de seneste par uger. Det er frygten for at blive smittet, og det er frygten for, at jeg måske selv skulle komme til at smitte andre uden at vide det. Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi er blevet decideret bange for hinanden, men der er ingen tvivl om, at corona har smittet os alle med en frygt.

I den seneste uge har der siden statsministerens udmelding, været mange spekulationer omkring, hvordan man skal åbne samfundet igen, når det forhåbentlig bliver muligt efter påske. Alle er enige om, at vi ikke bare kan åbne det hele på en gang, og der bliver talt meget om, hvad det er forsvarligt at åbne først, hvilken rækkefølge de forskellige institutioner og erhverv kan åbne op i. Og jeg må bare sige, at jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal træffe de svære beslutninger, som politikerne sidder med i de her dage.

Til gengæld så skal vi hver især selv træffe en beslutning om, hvornår vi selv tør åbne op igen. Selvfølgelig kommer vi til at skulle følge de retningslinjer, som myndighederne giver os. Men der bliver også nogle beslutninger, som vi selv skal træffe, som vi selv skal finde ud af at tage stilling til. For hvornår og hvordan vil vi selv åbne op?

Hvornår vil det føles trygt igen at give hånd til en fremmed?

Hvornår tør vi invitere til fødselsdag igen?

Hvornår vil vi tage til en fodboldkamp igen?

Hvornår tør vi tage en øl med vennerne på Hugos igen?

Hvornår vil vi være trygge ved at bestille en rejse til Italien igen?

Hvor længe vil frygten for smitte sidde i os?

Hvornår begynder vi igen at se andre mennesker som bare andre mennesker og ikke som en potentiel smittekilde?

En ting er sikkert, vi SKAL tilbage til den "gamle" normaltilstand. Men jeg tror ikke, det bliver så nemt. For vi har nu forholdt os til andre mennesker som noget, der er farligt for os og det kommer til at tage tid at afvæbne os selv igen. Det er også ok, at det kommer til at tage tid. Det er helt naturligt. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på det. Det er vigtigt at være opmærksomme på, at der er noget i os, som er forandret. Og måske det er første skridt i processen i vores egen genåbning - at anerkende, at noget i os har ændret sig og vi derfor skal øve os i at komme tilbage til "normalen."

Det vil helt sikkert føles møg ubehageligt i starten. Derfor må man også prøve at sige netop det til sig selv - at det er i orden, at det er lidt ubehageligt. Men man bliver nødt til også at komme over den ubehagelighed. Det er ok at føle frygten for at møde og røre ved andre mennesker, men man må ikke lade det blive styrende for resten af sit liv. Den her krise, den her tid, må ikke blive standarden for, hvordan vi mennesker skal interagere med hinanden.

Når vi kommer på bagsiden af det her, og det gør vi, så er situationen, som den altid har været - at mennesker er gode, sunde relationer, som vi næres og styrkes ved. De er ikke en fare, men en styrke for os. Og det vil kræve noget mod de første mange gange at række hånden fysisk ud til andre. Men det er et nødvendigt skridt at tage for os hver især, når Danmark en gang åbner op igen, måske i virkeligheden det vigtigste skridt.

For vi skal turde at møde hinanden igen, når det her er overstået. Vi skal også turde at røre ved hinanden igen. Vi skal turde give hinanden et kram, når vi mødes, uden at tænke på, at vi løber en risiko. Og modet til det, finder vi kun hver især inden i os selv.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk