1. august 2021
Poul-Erik Witzel har efter mange års ihærdig kamp mod vognmandsvirksomheden mistet gejsten, fortæller han. Foto: Mathias Klitgaard Selliah
gallery icon

Se billedserie

Poul-Erik Witzel har efter mange års ihærdig kamp mod vognmandsvirksomheden mistet gejsten, fortæller han. Foto: Mathias Klitgaard Selliah
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Poul-Erik og Kim har i årtier kæmpet forgæves mod lastbilerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Poul-Erik og Kim har i årtier kæmpet forgæves mod lastbilerne
Køge - 13. juni 2021 kl. 16:00
Af Mathias Klitgaard Selliah

Ved sit havebord uden for sit hus er Kim Madsen netop i gang med at besvare et spørgsmål, da han bliver nødt til at stoppe for en brølende støj. En hvid lastbil uden anhænger drejer fra Ringstedvej og ind på den smalle Bøgedevej, som fører igennem landsbyen Slimminge og ned til nummer 9, hvor vognmandsfirmaet Tor Udlejning holder til.

arrow Læs også: Uendelighedskonflikt ind i nyt årti: Vognmand stævner Planklagenævn

For tiden sker det samme 10-12 gange om dagen både tidlig morgen og sen aften, ifølge Kim Madsen.

Netop de store lastbiler i den lille by er hele essensen i en langtrukken sag, som går helt tilbage til 00'erne.

Uden tilladelse

Køge Kommune har flere gange gjort det klart, at der ikke kan gives tilladelse til vognmandsforretning på adressen, da området ikke er gearet til den tunge trafik. En beslutning som Planklagenævnet har givet kommunen medhold i. Det har dog ikke stoppet lastbilerne til stor frustration for i hvert fald nogle beboere på Bøgedevej, der går gennem landsbyen Slimminge.

- Det er slet ikke i orden. Trafiksikkerheden er virkelig dårlig, fordi det er en lille smal vej, som de mange lastbiler kører på igennem byen. Det hele runger, når de kommer kørende. Det er især et problem her om sommeren, hvor man har åbne vinduer. Det starter allerede fra kl. 4 og 5 og den sidste hører jeg ca. kl. 20:15, men ind imellem kommer lastbilerne også kørende hjem senere, fortæller Kim Madsen, der har boet i sit hjem på Bøgedevej 2 siden 1999.

Mistet gnist

Lidt længere nede af vejen bor Poul-Erik Witzel, som den sidste i rækken inden byskiltet markerer Slimminges grænse ud mod Bøgede i retning af vognmandsvirksomheden.

Ihærdigt hiver han det ene dokument efter det andet frem på sit spisebord, så de til sidst udgør en kæmpe stak.

I årtier har han fulgt sagen om vognmandsfirmaet på Bøgedevej 9 tæt. Den store stak dokumenter består blandt andet af gamle artikler og notater tilbage fra da området lå i det daværende Skovbo Kommune.

Ifølge Poul-Erik Witzel trækker konflikten tråde tilbage til 2003. Han har før ofte været aktiv i sagen med dialog med Skovbo -og Køge Kommune og deltaget i naboprotester, men de mange år har været udmattende.

I dag er han folkepensionist og har mistet modet til at kæmpe videre, fortæller han.

- Da de gik konkurs sidste gang og hurtigt startede op igen, gav jeg op. Man mister lysten til at kæmpe, fordi man ikke kan holde gnisten kørende i så lang tid, siger Poul-Erik Witzel med en træthed i stemmen.

Han fortæller videre, at han mistede sin kone for et par år siden, og nu vil han snart flytte til Jylland, hvor han har en del af familien.

- Han (Mogens Olsen, red.) har ikke respekt for, hvad der bliver vedtaget i samfundet. Det kan jeg sådan set ikke acceptere, siger Poul-Erik Witzel

Senest har Tor Udlejning stævnet Planklagenævnet og dermed kan et nyt kapitel i et langt forløb fortsætte.

Imens kan Kim Madsen og Poul-Erik Witzel kigge ud af deres vinduer til synet og lyden af flere forbipasserende lastbiler.

Støttende naboer

I en aktindsigt fra Planklagenævnets vurdering af vognmandsforretningen kan man dog komme til at få et andet billede af trafiksituationen. I en kopi af et brev til Køge Kommune, hvor en række adresser udtrykker sin støtte til vognmandsvirksomheden Tor Udlejning, bliver det gjort klart, at en række naboer er af en anden opfattelse.

- I forhold til få år tilbage, er trafikken fra virksomheden reduceret betragteligt og vi, som de nærmeste naboer, føler os ikke væsentligt generet deraf.

- Vi er blevet enige om at udtale vores uforbeholdne støtte til virksomheden, lyder

Et uddrag af brevet, som er sendt på vegne af Bøgedevej 7A + 7B, 9 + 9A, 20 og 22. Adresser som alle ligger omkring vognmandsfirmaet i Bøgede og ikke i landsbyen Slimminge.

Værd at bemærke er, at nr. 9 er adressen, hvor vognmandsfirmaet Tor Udlejning selv er registreret.

Inde i landsbyen giver Kim Madsen og Poul-Erik Witzel ikke meget for støtten.

- De kører ikke lige så tit, som de har gjort. Ret skal være ret, men det er stadig et stort problem. Når jeg har vinduet åbent for at få frisk luft ind, når jeg sover, bliver jeg vækket kl. 4. af støjen. Og det er hver nat. Vejen er slet ikke bygget til det, siger Poul-Erik Witzel i sit hvide hus.

Kim Madsen kommer heller ikke til at skrive under på et støttebrev.

Det er ikke stilnet af. De kører stadig derudaf og der er endda købt nye lastbiler. Det er ligesom at bo ved siden af en jernbane, siger Kim Madsen, som fortæller, at han har deltaget i flere naboprotester mod virksomheden. Blandt andet i 2011, hvor Dagbladet beskrev, at flere borgere havde parkeret biler på tværs af Bøgedevej for at stoppe lastbilerne.

Politikere vil handle

Til Dagbladet fortæller politikere fra Køge Kommune, at de også har fået nok af sagen og vil tage den op på et udvalgsmøde.

Kim Madsen og Poul-Erik Witzel håber på det bedste, men efter årtiers kamp mod vognmandsvirksomheden er de ikke videre optimistiske.

- Politikerne ved ikke engang, hvor Slimminge ligger, siger Kim Madsen.

Mogens Olsen, der står bag de vognmandsforretninger, som er og har været på adressen, afviser at kommentere historien. Familiemedlemmer tilknyttet virksomheden på CVR-registret er heller ikke mulige at få en kommentar fra.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk