27. januar 2021
Indehaver Helle Voss Petersen og Bettina Scheffmann har travlt - det er populært at strikke. Ikke mindst i en coronatid.
gallery icon

Se billedserie

Indehaver Helle Voss Petersen og Bettina Scheffmann har travlt - det er populært at strikke. Ikke mindst i en coronatid.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær garnbutik runder skarpt hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær garnbutik runder skarpt hjørne
Køge - 27. november 2020 kl. 14:52
Af Henrik Førby Jensen

Det er lidt af en institution for det lokale strikkefolk, der i den kommende uge kan fejre rund fødselsdag med gode tilbud til de mange kunder. Mandag er det nemlig præcis 60 år siden fru Staalgaard åbnede døren for de allerførste kunder i Garnhuset Køge. Det kan måske være svært at forestille sig, men faktisk havde lå der på den nuværende adresse en autoforhandler indtil da. Det første års tid havde garnbutikken til huse i nabolokalet - en tidligere malerforretning. Det var en anden tid. Beskedne 153 kroner og 75 øre lød omsætningen på åbningsdagen, men butikken har vist sig særdeles overlevelsesdygtig.

Trods de små lokaler har den nuværende indehaver Helle Voss Petersen ingen planer om at flytte - nogensinde. Ånden og stemningen findes i lokalerne og det skal der ikke laves om på. Også selvom strik og hækling er blevet en stor trend i tiden med ekstra medvind i en coronatid. Butikken har kunder fra meget store dele af Sjælland og Køge Strikkeklub er faste kunder. Faktisk er populariteten så stor, at kunderne står i kø ude på gaden om lørdagen, fortæller Helle Voss Petersen.

Hun startede i butikken som praktikant og blev derefter fastansat. Da den daværende ejer Mariann Samsøe-Jensen for fem år siden ønskede at gå på pension, fik Helle Voss Petersen tilbuddet om at overtage - og hun har ikke fortrudt, at hun slog til.

- Jeg føler, at jeg har været her altid. Det her er min verden. Det har altid været min drøm - hvem ønsker ikke at arbejde med sin hobby, spørger hun med et stort smil.

Helle Voss Petersen sørger flere gange om ugen for at hente nye varer hjem, så der er altid grund til at kigge forbi, hvis kunderne trænger til inspiration. De mange varer giver et vist pres på lagerpladsen, men der bliver altså ikke tale om at flytte, fastslår indehaveren.

- Folk synes, det er en hyggelig butik og de ved, at butikken ligger her. Hylderne er de samme som da butikken åbnede og det ville bare ikke blive det samme, hvis vi flyttede et andet sted hen, mener hun.

Butiksassistent Bettina Scheffmann er enig, Hun har ialt været ansat i butikken to gange. Denne gang fra 2005 og første gang fra 1986 til 1991 under ledelse af den navnkundige og iøvrigt stadig levende Fru Staalgaard.

Udover garnbutikken forpagtede fru Staalgaard også cafeteriet på stadion sammen med sin mand fodboldspilleren Hilmar Staalgaard, der på tragisk vis mistede livet i en trafikulykke i 1977.

- Fru Staalgaard var fantastisk. En bestemt dame. Der var ikke så meget pjat. Hun vidste, hvad hun ville, husker Bettina Scheffmann.

Og sådan er det stadig - indehaveren ved, hvad hun vil - og Garnhuset Køge flytter ingen steder hen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk