18. juni 2021
- Hvor man i dag ser anbringelser som den sidst udvej, skal vi vende blikket rundt og turde tale om en anbringelse som en første mulighed, siger Pernille Sylvest (S), der er formand for Børneudvalget i Køge Kommune. Foto: Thomas Olsen
- Hvor man i dag ser anbringelser som den sidst udvej, skal vi vende blikket rundt og turde tale om en anbringelse som en første mulighed, siger Pernille Sylvest (S), der er formand for Børneudvalget i Køge Kommune. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk støtte til tidligere tvangsfjernelser af udsatte børn: - Bedre for barnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Politisk støtte til tidligere tvangsfjernelser af udsatte børn: - Bedre for barnet
Køge - 17. maj 2021 kl. 14:01
Af Simon de Visme

For godt og vel en uge siden blev et bredt flertal på Christiansborg enige om en ny aftale på børneområdet, som skal sørge for, at man landet over sætter ind tidligere for at hjælpe udsatte børn. Aftalen »Børnene Først« skal løfte området med to milliarder kroner over fire år, og målet er at sætte ind på en række punkter, heriblandt at give børn flere rettigheder og styrke sagsbehandlingen.

Derudover har der været talt meget om anbringelser og bortadoptioner, og selvom der i selve aftaleteksten ikke konkret står, at flere børn skal tvangsfjernes eller bortadopteres med tvang, har det været et fokus fra specielt regeringen.

Allerede ved Mette Frederiksens nytårstale tilbage i januar 2020 lød det fra statsministeren, at flere udsatte børn skal have et nyt hjem, og det skal ske tidligere, end tilfældet er i dag.

S: Handler om stabilitet

Det budskab har en af de lokale socialdemokrater i Køge Kommune det fint med. Ifølge Pernille Sylvest (S), der er formand for kommunens børneudvalg, får man med den nye aftale bedre mulighed for at arbejde med den »tidlige, hurtige og rigtige indsats«.

- Hvor man i dag ser anbringelser som den sidste udvej, skal vi vende blikket rundt og turde tale om en anbringelse som en første mulighed. For eksempel allerede under graviditeten. Vi skal selvfølgelig ikke bare anbringe for at anbringe, men hvis vurderingen er, at det er bedst for barnet, skal man gøre det, siger Pernille Sylvest.

Hvad tænker du om, at aftalen kan føre til flere tvangsfjernelser eller bortadoptioner med tvang?

- Jeg ved godt, at det har været italesat sådan, men jeg tror ikke, at målet i sig selv er flere anbringelser. Man kan have familier med psykisk sygdom, misbrug eller andre ting, der gør, at sandsynligheden for, at forældreevnen ændrer sig, måske er meget lille. Derfor kan det være bedre for barnet at blive anbragt eller adopteret, og det handler om stabiliteten i barnets opvækst, pointerer Sylvest og uddyber:

- Selvfølgelig er det synd for forældrene, at de ikke må beholde deres barn, men det er måske i virkeligheden endnu mere synd for barnet, at det skal vokse op i et miljø, hvor der ikke er nok stabilitet og tryghed, som ethvert barn har krav på at voksne op med. Derfor vil det i nogle tilfælde være bedre for barnet at anbringe det uden for hjemmet med det samme i stedet for at gå og vente på en fiasko rundt om hjørnet. Den beslutning skal vi turde tage tidligere, end vi har gjort før.

Bedre sparring

Et af punkterne i den nye aftale drejer som om at skabe bedre kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet og styrke retssikkerheden. Det skal blandt andet ske ved at indføre et lovkrav om, at kommunerne skal sætte to sagsbehandlere på svære og tunge sager, og hos Dansk Socialrådgiverforening bifalder man kravet om den ekstra, faglige sparring:

- Som socialrådgiver er noget af det hårdeste, når man er nødt til at sige til et barn: »Du får en ny socialrådgiver«, for mange af dem har oplevet alt for mange skift. Men det sker ofte - barsel, nyt arbejde, nye opgaver og, desværre, stress på grund af alt for stort arbejdspres. Med to socialrådgivere på de vanskelige sager vil børnene opleve færre skift, siger foreningens næstformand Ditte Brøndum til Ritzau.

Spørger man Pernille Sylvest, er det også en stor fordel, at kommunen vil kunne sætte to sagsbehandlere på de komplekse sager.

- Det betyder noget for kvaliteten, at der er flere øjnene på tingene. Generelt skal der mere fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen, og jeg tror, den bliver styrket, når der kommer bedre mulighed for sparring, og man kan lave et 360 graders eftersyn i de komplekse sager, siger hun.

Sagsbehandlingen i sagerne om udsatte børn skal også styrkes ved at opruste Socialstyrelsens såkaldte task force, lyder det i aftalen. Task forcen skal forsøge at understøtte kommunernes arbejde og tilsyn på det sociale område.

I Køge Kommune kender man godt til styrelsens task force, som man indgik et samarbejde med i 2018. Dengang var formålet at kigge kommunens sagsbehandling på handicapområdet grundigt i sømmene.

Det arbejde skal nu oprustes generelt på landsplan, og ifølge Pernille Sylvest er det positivt, at arbejdet bredes ud til hele landet.

- Det er super vigtigt, at alle kommuner lærer af hinandens erfaringer, og at man har en enhed, som ser på tværs af kommunerne. Vi har også set, at nogle af de anbefalinger, som kom ud af task forcens arbejde i Køge Kommune, er blevet ophævet til et landsdækkende plan, så der er gode muligheder for at lære af hinanden, påpeger udvalgsformanden.

Store forventninger

Hun hæfter sig ligeledes ved, at der bliver sat yderligere fokus på børnenes rettigheder. Aftalepartierne vil nemlig udforme en »Barnets Lov«, som skal styrke udsatte børns stemme i deres egen sag ved hjælp af den selvstændige partsstatus. Den status skal barnet allerede få, fra det er fyldt ti år - to år tidligere end tilfældet er i dag.

- Børnene er ikke statens eller familiens. De er til i deres egen ret, fastslår udvalgsformanden.

Hvad tror du, at aftalen vil få af betydning for udsatte børn?

- Jeg tror, det vil give dem en anden stabilitet i opvæksten. Blandt andet når de får mere at skulle have sagt, og når sagsbehandleren tidligere og i højere grad skal lægge vægt på barnets udsagn, så det ikke bliver en kastebold mellem plejefamilie og den biologiske familie, siger Pernille Sylvest, der kalder aftalen for »et virkelig godt stykke arbejde«.

- Man har nogle kæmpe ambitioner, som selvfølgelig tager år om at blive indført og indfriet, men vi kan godt tillade os at have store forventninger, understreger Pernille Sylvest.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk