1. august 2021
En 15-årig dreng fra Køge blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Han er sigtet for røveri. Foto: Katrine Wied
En 15-årig dreng fra Køge blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Han er sigtet for røveri. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet jagter tæskehold: 16-årig fængslet for røveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet jagter tæskehold: 16-årig fængslet for røveri
Køge - 24. juni 2021 kl. 12:09
Af Katrine Wied

En 16-årig dreng fra Køge er i dag sigtet for røveri. Drengen blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde, hvor han blev varetægtsfægnslet i fire uger.

Drengen er den første anholdte, som politiet har fundet frem til, efter at et maskeret tæskehold på 10-15 drenge med anden etnisk baggrund overfaldt, bankede og røvede to 17-årige unge mænd fra Haslev den 29. maj.

Røveriet fandt sted på Carlsensvej i Køge, hvor de to 17-årige omkring klokken 01.30 blev passet op og overfaldet af en gruppe unge mænd. Den ene 17-årige blev slået i ansigtet flere gange og sparket gentagne gange på kroppen, mens han lå ned. Han blev herefter frataget sit ur og en kasket, hvorefter gruppen af unge løb fra stedet. Af den grund betegner politiet episoden som røveri.

Politiet har efterforsket sagen intensivt siden røveriet og har nu fundet frem til den første unge mand, som man mener var en del af tæskeholdet.

- Vi har fat i en dreng på 16 år fra Køge. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag. Vi har efterforsket sagen ud fra de muligheder, der har været. Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvordan vi har fundet fra til ham, for det er en gruppe til 10-15 unge mænd, der er i spil. Det giver anledning til at formode, at der kan være flere, der har begået noget kriminelt, så vi vil ikke fortælle nærmere om, hvordan vi har fundet frem til ham her for ikke at ødelægge vores efterforskning fremadrettet. Så det er ikke så meget jeg kan og vil sige i den her sag, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politi: Alvorlig sag

Af hensyn til efterforskningen foregik grundlovsforhøret bag lukkede døre. Men politiet kan dog oplyse, at den 15-årige dreng er sigtet for røveri.

- Det er i hvert fald den sigtelse, det kommer til at lyde på i grundlovsforhøret. Alene ordet røveri fortæller, at det er en alvorlig sag. Det skyldes måden, det er foregået på. Det er en gruppe, der har begået et overfald af to i samme aldersgruppe og frataget dem et ur og en kasket. Det gør, at vi betragter det som noget alvorligt, siger Martin Bjerregaard.

Den 16-årige er varetægtsfængslet frem til den 22. juli. Af hensyn til hans unge alder er han anbragt på en lukket institution for unge kriminelle.

Politiet er fortsat interesseret i at høre fra vidner, som kan hjælpe med at identificere flere fra tæskeholdet. Det drejer sig om 10-15 unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk. Ved overfaldet var de iført mørkt tøj og ansigtsmaskering. En person bar en kasket.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk