29. november 2020
Klokken 08.44 tirsdag blev anmeldt et indbrud begået i en villa på Tessebøllevej i Herfølge, hvor huset blev gennemrodet og der blev stjålet en Playstation 4. Politiet foretog gerningsstedsundersøgelse og efterforskede sagen. Det førte til et kæmpefund af narko. To mænd på 34 og 41 år er sigtet for narkohandel og fremstilles i retten onsdag. Foto: Katrine Wied
Klokken 08.44 tirsdag blev anmeldt et indbrud begået i en villa på Tessebøllevej i Herfølge, hvor huset blev gennemrodet og der blev stjålet en Playstation 4. Politiet foretog gerningsstedsundersøgelse og efterforskede sagen. Det førte til et kæmpefund af narko. To mænd på 34 og 41 år er sigtet for narkohandel og fremstilles i retten onsdag. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet jagtede indbrudstyv: Så gjorde de et overraskende kæmpe-fund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet jagtede indbrudstyv: Så gjorde de et overraskende kæmpe-fund
Køge - 21. oktober 2020 kl. 11:53
Af Katrine Wied

Det var efterforskningen af et almindeligt indbrud i Herfølge, som førte politiet på sporet af en omfattende narkohandel.

To mænd bliver onsdagformiddag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse om et indbrud på Tessebøllevej i Herfølge. Under politiets efterforskning fik man oplysninger om, at to mænd var set i en lille sølvgrå personbil.

Politiet kørte en tur i området, og ikke langt fra Tessebølllevej fandt politiet frem til en efterladt bil, som passede på beskrivelsen. Ejeren af bilen, en 34-årig mand fra Greve Kommune, kendte ifølge politiets oplysninger personer i Herfølge-området, og politiet besluttede derfor at køre hen til mandens bekendte

- Vi kommer hen til adressen, hvor den 34-årige mand opholder sig. Vi ransager bilen for at se, om vi kan finde spor fra indbruddet og gør der et uventet fund, siger pressetalsmand Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Amfetamin i bilen

I bilen fandt betjentene en stor mængde hvidt pulver, en pose med skunk (hash) og en ulovlig kniv. Pulveret blev senere vejet og testet til at være lidt over 10 kilo amfetamin. Kort efter kom den bekendte, en 41-årig mand, som boede på stedet, hjem.

- Mens vi er på stedet, kommer beboeren på ejendommen i Herfølge hjem. Han bliver også anholdt og sigtet for narkobesiddelse, siger Charlotte Tornquist.

Begge mænd blev nu anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg. Den 41-årige var desuden eftersøgt til fogedretten.

- Da vi ransager hans hjem, finder vi yderligere narko, tegn på at han har pakket det og i det hele taget håndteret narko på hans adresse, siger Charlotte Tornquist.

Politiet tilkaldte yderligere patruljer med en narkohund og de to mænds bopæle blev ransaget. På adressen i Herfølge blev fundet yderligere en stor mængde narko og remedier til at pakke og opblande amfetamin.

Derudover blev fundet en machete. Politiet fandt ikke noget ulovligt på den 34-årige mands bopæl i Greve Kommune.

Krav om fængsling

De to mænd fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, som sigtet for straffelovens regler om narkosalg af besiddelse af i alt 11.374 gram amfetamin, 2705 gram ketamin og 138 gram skunk med henblik på videreoverdragelse.

Anklagemyndigheden begærer dørlukning i sagen af hensyn til efterforskningen.

Den 34-årig mand fra Greve Kommune er i forvejen kendt af politiet for berigelseskriminalitet, oplyser politiet.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk