19. december 2018
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet efterlyser to tricktyve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet efterlyser to tricktyve
Køge - 04. december 2018 kl. 16:27
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

KØGE/BORUP: Politiet efterlyser to tricktyve - en mand og en kvinde - der sandsynligvis har været på spil i både Køge og Borup i løbet af mandagen.

I går eftermiddag anmeldte en mand på vegne af sin 84-årige mor, at hun omkring kl. 14.00 var blevet udsat for et tricktyveri på Lerhøj Torv.

Hun var blevet antastet af to udlændinge, en mand og en kvinde, der på engelsk spurgte om vej til Køge Station, mens de viste den 84-årige nogle kort med tog og bustider.

Da den 84-årige efterfølgende kom ind i boghandlen, opdagede hun at hendes pung var blevet stjålet. Tricktyvene måtte have afluret hendes pinkode, for der var hævet tre gange på den forurettedes kreditkort, hvilket beløb sig til 14.800 kr. Derudover var der købt sko i en forretning for i alt 3439 kroner.

Ved 10-tiden mandag formiddag gik det ud over en 94-årig kvinde fra Borup, der var ude at gå med støtte fra sin rollator, da en udenlandsk kvinde kom hen til hende og begyndte at rode i den 94-åriges taske, der stod foran på rollatoren.

Anmelderen spurgte, hvad kvinden lavede, men det virkede ikke som om, at kvinden forstod dansk. Den udenlandske kvinde gik videre og talte med mand, der gik længere fremme på fortovet.

Den 94-årige kvinde opdagede kort efter, at hendes pung var stjålet fra en taske, som hun havde på maven. Tasken var ellers lukket med en lynlås. I pungen var 450 kroner samt diverse kreditkort og personlige kort.

Politiet søger vidner
De to tricktyve beskrives som:

A: Kvinde, 40-45 år, 165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Talte: Engelsk.

B: Mand, 40-45 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: engelsk, Iført: Mørkegråt jakkesæt og lys skjorte.

Lokalpolitiet i Køge søger vidner til de to episoder, og vil derfor gerne høre fra borgere, der har bemærket de to beskrevne personer. Politiet har en mistanke om, at det kunne være de samme to mistænkte, der står bag begge tricktyverier. Kontakt politiet på telefon 114.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk