23. oktober 2019
Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet advarer: Pas godt på dine personlige oplysninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet advarer: Pas godt på dine personlige oplysninger
Køge - 04. oktober 2019 kl. 05:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

34-årig kvinde anmelder et mistænkeligt telefonopkald, som hun havde modtaget tirsdag ved 17-tiden.

En person udgav sig for at ringe fra et el-selskab med henblik på at lave en el-aftale med kvinden. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

I den forbindelse blev kvinden afkrævet oplysninger fra sit betalingskort, men det nægtede hun dog at oplyse. Personen fik dog kvinden personnummer, inden samtalen blev afsluttet.

Efterfølgende kontaktede kvinden det omhandlede el-selskab, som intet kendte til sådanne telefonopkald.

Indtil videre har kvinden ikke fået misbrugt sine personlige oplysninger.

Kort efter kl. 08.30 rettede en 73-årig kvinde fra Borup henvendelse til politiet, fordi hun tirsdag omkring kl. 12.30 var blevet kontaktet af en person, der udgav for at være fra et alarmfirma.

Den 73-årige var blevet udspurgt om eventuelle alarmsystemer i sin bolig, hvilket efterfølgende havde foruroliget hende. Hun frygtede nu, at nogen måske ville begå indbrud i hendes bolig.

Politiet vil - igen - advare kraftigt mod at oplyse både meget personlige oplysninger, numre fra betalingskort og andre oplysninger af sikkerhedsmæssig karakter, hvis man modtager et uopfordret og uventet telefonopkald.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk