31. maj 2020
Med et påskud om at en hacker var i besiddelse af deres navne og adresser, slog falske politimænd til mod fire ældre kvinder mandag. Foto: Jens Wollesen
Med et påskud om at en hacker var i besiddelse af deres navne og adresser, slog falske politimænd til mod fire ældre kvinder mandag. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet advarer: Falske betjente fortsætter tyve-kurs mod ældre kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet advarer: Falske betjente fortsætter tyve-kurs mod ældre kvinder
Køge - 25. februar 2020 kl. 12:11
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag slog de falske politimænd til mod fire nye kvinder. Politiet opfordrer pårørende til at advare deres ældre familiemedlemmer.

arrow Læs også: Falske betjente slår til igen

Fredag blev tre ældre kvinder fra Herfølge og Osted opsøgt af en mand, der udgav sig for at være politibetjent, lige som kvinderne blev ringet op af en mand, der også fortalte, at han var fra politiet. I går skete fire nye tilfælde i Lille Skensved, Borup og Kirke Hyllinge.

- I alle tilfælde foregår spillet ved, at en mand ringer op og siger, at han er fra politiet, og en anden mand, der laver det beskidte arbejde og opsøger kvinderne i deres hjem, fortæller pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Fra »teknisk afdeling«

Mandagens første tilfælde skete i Ejby ved Kirke Hyllinge. Omkring klokken 11 blev en 86-årig kvinde ringet op af en person, som fortalte, at det var fra politiet. Han talte groft til den 86-årige og spurgte til hendes værdigenstande, men hun afviste at have nogen værdier. Få minutter efter fik hun besøg af en mand, som udgav sig for at være politimand. Den falske politimand fortalte kvinden, at han kom fra en teknisk afdeling. Han oplyste, at hendes konto var blevet hacket, og bad om at få hendes dankort og kode for at kunne råde bod på det. Den 86-årige udleverede sit kort og kode, der dog kort efter blev spærret.

Spørger efter bank

Samme fremgangsmåde blev brugt, at det klokken 14.19 gik ud over en 76-årig kvinde i Lille Skensved. Hun blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Københavns Politi.

"Politimanden" sagde,, at kvindens navn var fundet hos en hacker, og at politiet derfor ville komme hjem til hende. Kort efter ringede det på døren, og hun lukkede en mand ind i den tro, at han var fra politiet. Mens "politimanden" var i hendes hjem blev hun igen ringet op af "betjenten fra Københavns Politi", som sagde, at hun ville modtage et opkald fra sin bank, men at hun ikke skulle nævne, at politiet var hos hende.

- Mens den falske politimand fysisk er der, ringer den første igen og siger, at han er fra politiet, og at han skal have hendes bankoplysninger. Men så er hun rigtig kvik og spørger om, hvilken bank hun har, og så kommer de til kort, for det vidste manden jo ikke. Derefter smider hun ham ud, siger Martin Bjerregaard.

Den 76-årige kvinde beskriver den falske politimand som en mand på omkring 20 år. Han er cirka 170 centimeter høj og har kort hår. Han var iført en mørk windbreaker jakke og mørk kasket.

Fundet liste hos »hacker«

Omkring klokken 15 er den falske politimand nået til Borup. Her modtager en 69-årig kvinde et opkald fra en mand, som også fortæller, at han er fra Københavns Politi. Manden fortæller, at hendes navn og adresse står på en liste hos en hacker, som politiet har anholdt. Han fortæller, at hun derfor vil blive opsøgt af politiet. Kort efter møder en mand op ved kvindens dør. Kvinden spørger efter "politimandens" id, men han siger, at han er tekniker og derfor ikke har noget.

- Han siger, at han bare skal kontrollere hendes bankkonto, fortæller Martin Bjerregaard.

De sætter sig sammen ved spisebordet. Mens den 69-årige skal til at logge på sin bank, får hun endnu et opkald fra "betjenten fra Københavns Politi".

- Der kommer yderligere en opringning, hvor en mand siger noget med »ikke noget politi, ikke noget politi«. Så bliver hun mistænkelig og spørger, om det er fusk og smider ham ud, siger Martin Bjerregaard.

Kvinden beskriver den falske politibetjent som en mand med et dansk udseende. Han er cirka 25-30 år gammel og 167-170 centimeter høj. Han har kort, sort hår, er almindelig af bygning og bar briller med et sort stel. Han var iført mørke bukser, en lys grå jakke og en lys T-shirt.

Dankort til undersøgelse

Mandagens sidste offer var en 93-årig kvinde fra Borup. Også hun bliver først ringet op af en mand, der præsenterer sig som politimand og taler om, at hendes navn stod på en liste. Men det forstod den ældre kvinde ikke noget af. »Politimanden« sagde derfor, at det nok var bedst, at politiet kom hjem til hende. Fem minutter senere henvender en mand sig ved døren, og kvinden lukker ham ind i den tro, at det er politiet.

"Politimanden" siger, at de skal have hendes dankort til undersøgelse. Det bliver den 93-årige kvinde meget forvirret, men "betjenten" lover, at han kun skal bruge kortet kort tid, så hun indvilliger i at give manden kortet.

- Han beroliger hendes med, at han kun vil være væk i ganske kort tid, og så skal han nok komme tilbage med dankortet. Men så syntes hun alligevel, at det varer lidt for lang tid, inden han kommer tilbage, så hun kontakter en god ven, og så skynder de sig at ringe til politiet og spærre kortet, siger Martin Bjerregaard.

- Lige nu ved vi ikke, om han har nået at misbruge kortet.

Ifølge kvinden er den falske politimand cirka 30 år gammel og 175 centimeter høj. Han bar en hue, måske en kasket, med et logo eller lignende i panden. Han var iklædt en tynd mørk jakke og mørke bukser. Manden talte dansk.

Appel til pårørende

Politiet formoder både ud fra fremgangsmåde og signalement, at der er tale om de samme gerningsmænd.

- Det viser glubskheden hos dem, at de bruger en indgangsvinkel med hacking, som ældre borgere måske ikke har så meget indsigt i, og den utryghed, der måske ligger hos nogen i at få oplyst, at man er hacket, siger Martin Bjerregaard.

Politiet opfordrer derfor ældre til at bede om at se betjentens politiskilt, hvis man bliver antastet. Det skal en politimand altid have på sig og altid vise frem, hvis man beder om det.

- Man skal insistere på at se politiskiltet. Man kan også spørge om, hvilken politikreds, han kommer fra og så ringe op til den politikreds og spørge, om de har en betjent på adressen lige nu, siger Martin Bjerregaard.

En af de benyttede undskyldninger mandag var, at politimanden var tekniker, og derfor ikke havde legitimation. Men sådan vil det ikke være i virkeligheden.

- Politiets teknikere er aldrig ude hos en borgere uden, at der er en politimand ved siden af. Det er politiet der styrer efterforskningen. Så uanset hvad folk kalder sig, så spørg efter legitimation, siger Martin Bjerregaard,

Han opfordrer også pårørende til at tale med deres ældre familiemedlemmer.

arrow Tre kvinder truet til at udlevere hævekort af falsk politimand
24. februar 2020 kl. 12:16 Opdateret: kl. 12:16
arrow Flere kvinder ofre: Falske betjente bankede på døren
24. februar 2020 kl. 09:09 Opdateret: kl. 09:09
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk