19. januar 2021
Den succesfulde ungdomsbogsforfatter Ditte Wiese indledte aftenen med et foredrag med udgangspunkt i sin seneste bog ?Og så drukner jeg? Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Den succesfulde ungdomsbogsforfatter Ditte Wiese indledte aftenen med et foredrag med udgangspunkt i sin seneste bog ?Og så drukner jeg? Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Perfektionskultur til kritisk debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Perfektionskultur til kritisk debat
Køge - 24. november 2020 kl. 18:17
Af Henrik Førby Jensen

Baggrunden var dyster og interessen for arrangementet stor, da Køges Kvindenetværk mandag aften inviterede til debatmøde i Teaterbygningens store sal, hvor 90 primært yngre kvinder var samlet for at lytte til et lokalt sammensat debatpanel om det store og komplekse emne "perfekthedskultur".

Den succesfulde ungdomsbogsforfatter Ditte Wiese indledte aftenen med et foredrag, der tog udgangspunkt i hendes seneste bog "Og så drukner jeg". Forfatteren konstaterede, at det især er unge piger, der bliver ramt af et reelt og oplevet pres for at leve op til bestemte idealer, idet 30 procent af alle piger i ottende klasse ofte føler sig stressede, mens hver fjerde pige i niende klasse ikke synes, de ser godt nok ud.

Ditte Wiese oplevede på egen krop presset for at leve op til sin succesfulde debutroman "Provinspis", da hun var i gang med at skrive "den svære nummer to". En sen anmeldelse af debutromanen i dagbladet Information udløste noget, der kunne minde om et mindre angstanfald hos forfatteren.

- "Det var en skidegod debutroman - nu er vi spændt på, hvad Ditte Wiese kan præstere fremover", stod der i Information. Jeg måtte ud i carporten og stå sådan her, fortalte hun forsamlingen, mens hun med udstrakte arme tog nogle dybe indåndinger.

I sin research har Ditte Wiese blandt andet læst resultaterne fra Den Nationale Sundhedsprofil. Statistikken dokumenterer, at alt for mange folkeskoleelever lider under et stressniveau, der reelt er behandlingskrævende. Det er hårdt fysisk og psykisk for eleverne på én og samme tid at stræbe efter 12-taller, at leve op til de herskende kropsidealer, være populær blandt vennerne og holde sig opdateret på snapchat som det første og sidste hver eneste dag. På et tidspunkt arbejdede Ditte Wiese på Campus Køge som kommunikationsmedarbejder og kunne observere resultatet af det hårde pres på de studerende.

- Der er ingen pauser - de unge er på 24/7. Jeg mødte så mange dygtige unge mennesker, der gerne vil være den bedste studerende, den bedste kæreste og den bedste ven. Og jeg så jeg dem stå i kø ind til studievejlederen for at finde ud af - hvordan tackler jeg det her liv?, fortalte Ditte Wiese.

Vi må tale om det

Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul! Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine - hovedpersonen i "Og så drukner". Presset er så stort, at hun er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Ditte Wiese har skrevet bogen for at få gang i en vigtig og svær samtale. Det handler blandt andet om, at unge mennesker skal turde fejle. Træffe forkerte beslutninger. For sådan er livet nu engang. Og romanen vækker genklang.

- Jeg får mange mails fra piger, der skriver: "Josephine - det er mig. Sådan har jeg det". Og det gør mig simpelthen så ked af det. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre ved det, men vi er nødt til at tale om det. Vi kan ikke lægge ti-års planer for os selv. For livet tager røven på os - ellers også gør vi det selv, konstaterede forfatteren.

Test og egnethed

Udover Ditte Wiese bestod aftenens debatpanel af elevrådsformand på Køge Gymnasium, Maria Dreistgaard Larsen, Mia Jacobsen, konsulent i Køge Kommune Pædagogisk Psykologiske rådgivning, Helle Evald, vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning samt influencer Mette Marie Lai Lange.

Alle var enige om, at de mange test i folkeskolen bidrager til det pres, som mange elever føler er meget hårdt at klare. Selv et sabbatår er sprogligt forvandlet til et fjumreår, men forventes brugt med formål og præcis hensigt, pointerede Marie Dreistgaard Larsen.

- Der er for lidt fokus på det her emne. Vi er opdraget i en perfekthedskultur og vi skal have topkarakterer i alt. Der er ikke noget, hvor vi ikke skal have topkarakterer. Og det, der er allerhårdest, er at leve op til sine egne forventninger. Hvis jeg tager et fjumreår, er jeg ikke færdig med at præstere. Så skal jeg vælge det rigtige studiejob eller lave frivilligt arbejde for at kunne komme ind på det studie, jeg ønsker, pointerede hun.

Hos Ungdommens Uddannelsesvejledning oplever Helle Evald også, at de unge føler sig pressede af de mange krav. Helle Evald ser blandt andet erklæringen om studieegnethed som en udfordring og pointerede undervejs, at en strukturel ændring af en usund præstationskultur også bør involvere et politisk niveau.

- Erklæring om studieegnethed burde afskaffes! Nej - det mener jeg ikke, men i hvert fald bør man omtænke det og de nationale tests, som vores børn bliver udsat for. Man skal jo være glad for at gå i skole, påpegede hun.

Både drenge og piger

På grund covid19-restriktioner blev spørgsmål fra salen sendt til panelet pr sms - et af dem gik på, om drenge oplever presset for at leve op til perfekte idealer lige så hårdt som piger. Svaret var éntydigt ja. Men drengene kæmper ofte i længere tid for at holde en facade - og har det tilsvarende dårligere, når de bliver nødt til at bede om hjælp, råd og vejledning.

- Det tager længere tid med drengene at finde ud af, hvad det egentlig handler om. Det skal man også som forældre acceptere. Det tager tid at omtænke sig selv, konstaterede Helle Evald.

Selvom aftenens debat i høj grad problematiserede et pres og en stræben efter perfektion, understregede studievejlederen, at der jo egentlig ikke er noget galt med at række ud efter sine drømme.

- Man må jo gerne stræbe efter det perfekte. Det handler om, hvordan man har det, mens man gør det. Hvordan man tænker om det, sagde hun.

Ditte Wiese supplerede:
- Det er noget med at følge det, man gerne vil. Hvad er det, der gør mig glad?

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk