16. oktober 2021
Partileder Søren Pape Poulsen (K) besøgte i går HB Køge og Køge Idrætspark, hvor klubdirektør Per Rud tog godt imod. Her fik politikeren indsigt i både klubbens og idrætsparkens historie og tog fra stedet med benovelse over blandt andet HB Køge Women?s store bedrifter. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Partileder Søren Pape Poulsen (K) besøgte i går HB Køge og Køge Idrætspark, hvor klubdirektør Per Rud tog godt imod. Her fik politikeren indsigt i både klubbens og idrætsparkens historie og tog fra stedet med benovelse over blandt andet HB Køge Women?s store bedrifter. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pape bragte konservativ medvind til idrætsparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Pape bragte konservativ medvind til idrætsparken
Køge - 18. september 2021 kl. 11:12
Af Anders Fallesen

Med indgåelsen af onsdagens budgetforlig står et stort politisk flertal nu bag færdiggørelsen af Køge Idrætspark.

Og det kommer nok bag på de færreste, at Konservative i Køge gennem årene har været den formentlig allerstørste lokalpolitiske fortaler for projektet

Hvad er derfor mere naturligt end, at fredag formiddags partilederbesøg skulle foregå i Spar Nord-loungen på Køge Idrætspark?

Ikke så meget, syntes de lokale konservative, der ved 11-tiden tog imod deres politiske leder, Søren Pape Poulsen, som skulle præsenteres for både Køge Idrætspark og ikke mindst HB Køge. Klubdirektør Per Rud bød smilende velkommen og holdt et oplæg om klubben og virksomheden bag for den konservative formand.

Per Rud lagde ikke skjul på, at man i HB Køge er svært begejstrede for, at kommunen og en række private investorer nu går sammen for at sikre finansieringen af nye tribuner, kontorbygninger, parkeringspladser, trafiksikkerhedstiltag og meget andet for samlet 119,3 millioner kroner. Og HB Køgedirektøren sender da også en venlig tanke til den forhenværende borgmester, som har været en stor drivkraft i arbejdet.

- Flemming, det er jo nærmest dig, der har startet dette op, og den eneste fejl var, at du ikke beholdt borgmesterkæden sidste gang, lød det med et glimt i øjet fra Per Rud.

- Ja, ellers havde vi været færdige med udbygningen af Køge Idrætspark for længst, replicerede en leende Flemming Christensen tilbage.

Populær partileder

Konservative har landspolitisk haft stor medvind den seneste lange periode, og så sent som torsdag offentliggjorde Megafon en måling foretaget for Politiken og TV2, der viste, at den konservative partileder for tiden betragtes som den mest troværdige partileder.

Hele 53 procent af de adspurgte mener således, at Søren Pape er blandt de tre mest troværdige ledere, mens nummer to på listen, statsminister Mette Frederiksen, opleves blandt de tre mest troværdige af 38 procent.

Papes besøg i Køge var da også et forsøg på at kaste lidt konservativ stjernestøv ud over de lokale kandidater i den kommunalvalgkamp, som nu for alvor tager fart frem mod valget 16. november. Omvendt var der stor lokal stolthed over at kunne præsentere en virksomhed som HB Køge, hvor særligt kvindeholdet rider på en tilsyneladende uendelig bølge af succes.

Søren Pape ville gerne vide, om man i HB Køge kan mærke effekten af den hype, der er opstået i kølvandet på herrelandsholdets forrygende præstationer ved sommerens EM.

- Nej, det vil jeg egentlig ikke sige, svarede Per Rud og uddybede:

- Det skal forstås sådan, at sommerens store historie for os var, at vi kunne ansætte Daniel Agger og Lars Jacobsen. Det skabte en voldsom hype og opmærksomhed, og der er selvfølgelig en grad af marketing ind over det. Men vi har det lange sigte på og arbejder ikke ud fra, at træneren skal sætte retningen, men at det skal være klubben, der er stærkt funderet. På den måde sikrer vi, at klubben har et solidt fundament, også hvis træneren ikke længere er her, sagde Per Rud.

Den enorme vindermentalitet

En anden helt omvæltende begivende denne sommer var naturligvis også HB Køge Women's sensationelle Danmarksmesterskab og sensommerens Champions League-kvalifikation, fremhævede HB Køge-direktøren.

Da amerikanske Lauren Sajewich kom til klubben i begyndelsen af 2020, trænede kvindeholdet på de yderst placerede baner og klædte om i barakker. I dag er hun sammen med resten af holdet fuldtidsprofessionel, dansk mester og står nu over for Champions League-fodbold mod FC Barcelona, Arsenal og Hoffenheim.

Og det HB Køge-kvindehold, som hun kom til i begyndelsen af 2020 har da også transformeret sig i en grad, der nærmest ikke kan beskrives, fortalte hun til Søren Pape og de øvrige tilhørere

- Men, noget af det, som jeg værdsætter mest er den community feeling, som er her. Vi har ofte været ude på lokale skoler og har afholdt fodboldtræning for børnene, og så er det fantastisk at kunne genkende mange af de glade ansigter på tribunerne, når vi spiller hjemme mod Sparta Prag og kvalificerer os til Champions League, sagde Lauren Sajewich.

Per Rud sendte omvendt en stor bunke ros tilbage i retning af Lauren Sajewich og de andre amerikanske spillere i HB Køge.

- De kommer bare med en helt anden mentalitet og mindset end vores danske spillere. Vi har jo tendens til at være beskedne og måske lidt benovede, når vi skulle møde Brøndby. Amerikanerne er fuldstændig ligeglade og overhovedet ikke det mindste benovede. De vil bare vinde, og det har gjort en kæmpe forskel for det her projekt, sagde Per Rud.

De langsigtede tanker

Og hvad tager Søren Pape sig så med videre fra fredagens virksomhedsbesøg i idrætsparken?

- Som det første vil jeg sige det samspil, som der virker til at være mellem det lokale erhvervsliv, kommunen og foreningerne. Det er virkelig interessant at høre om. Samtidig er både business-delen, og det, at I har så klare visioner om at være en del af oplevelsesindustrien, utroligt spændende, sagde Søren Pape og fortsatte:

- Og så hæfter jeg mig særligt ved, at HB Køge tør have tanker, der rækker ud over de næste to, fire eller fem år. I ser også ti år ud i fremtiden og planlægger efter det. Til sidst vil jeg sige, at jeg dybt imponeret over den enorme satsning, som man har gennemført med kvindeholdet, sagde Søren Pape Poulsen, inden det var blevet tid til en kort fotosession nede på kunstgræstæppet i den idrætspark, hvor endnu tre års byggearbejde venter forude.

Men som for HB Køge er grundlaget for drømmene om både Champions League-fodbold på den korte bane og ikke mindst den satsning på at blive en fast bestanddel af dansk topfodbold på den længere bane.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk