19. oktober 2021
En ny rampe til skateboard og løbehjul er i øjeblikket ved at tage form på havnen. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

En ny rampe til skateboard og løbehjul er i øjeblikket ved at tage form på havnen. Foto: Torben Thorsø
Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På rampen i efterårsferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På rampen i efterårsferien
Køge - 14. oktober 2021 kl. 14:27

Af Torben Thorsø
Køge: I et hjørne af Søndre Havn knokler håndværkerne i øjeblikket med at få en stor udendørs rampe færdig til efterårsferien. Den er et supplement til de faciliteter, der allerede findes i Gule Hal, der ligger en kort rulletur derfra.

Det er Køge Ungdomsskole, der står for byggeriet og som selv har sparet op til rampen, en såkaldt "miniramp", hvor unge på skateboard eller løbehjul kan boltre sig. Den er 15 meter bred og op til lidt over halvanden meter høj.

- Vi har sparet nogle penge i forbindelse med at der ikke har været undervisning på skolen under corona. Derfor har vi prioriteret at bruge vores egne penge på et køb af en skaterampe, for det er der brug for i området ved Gule Hal, siger Sidse Marie Olsen, Kulturhus- og ungdomsskoleleder i Køge Kommune.

Ikke erstatningsrampe
Rampen bliver bygget lige ved siden af det store betonkar, der står tilbage på Søndre Havnevej.

- Vi regner med at den skal stå på den nuværende placering i nogle år og ellers er den bygget, så den kan flyttes med en stor lastbil, oplyser Sidse Marie Olsen.

Hun understreger, at den nye rampe ikke er en erstatning for de udendørs faciliteter ved Tapperiet, der forsvandt i forbindelse med byudviklingen i området.

Dengang forpligtede politikerne i byrådet sig til at reetablere de udendørs faciliteter, men det er endnu ikke sket.

Hvis alt går efter planen, og vejret ikke driller for meget, så er den nye rampe færdig til brug i efterårsferien.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk