16. oktober 2021
Michael Mørkøv fortæller hos Mad Molly om livet som professionel cykelrytter og vejen til de mange topresultater. Foto: Nikolaj Rasch Skou
Michael Mørkøv fortæller hos Mad Molly om livet som professionel cykelrytter og vejen til de mange topresultater. Foto: Nikolaj Rasch Skou
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev cykelstjerne i "talk-show"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev cykelstjerne i "talk-show"
Køge - 17. september 2021 kl. 11:43
Af Henrik Førby Jensen

Lokale cykelfans kan se frem til et møde med en af Danmarks største stjerner på nærmeste hold, når den nyslåede OL guldvinder Michael Mørkøv torsdag den 14. oktober er dagens hovednavn ved at arrangement hos de lokale ølbryggere Mad Molly.

Arrangementet finder sted hos Mad Molly klokken 19 til 20. Adressen er Nylandsvej 39.

- Mad Molly har gjort et scoop og får Michael Mørkøv på besøg til et foredrag i interview form. Begge ejere - Michael Demin Nystrup og Michael Thornholm - har kørt cykelløb sammen med Mørkøv i deres unge dage. Michael kommer med en helt frisk guldmedalje fra OL i Tokyo fra parløbet som han vandt sammen med Lasse Norman. Derudover er Michael Mørkøv og Lasse Norman også europa- og verdensmestre i netop den disciplin og har vundet en masse andre store mesterskaber på banen. Michael Mørkøv har ligeledes kørt som par nummer 7 i det københavnske 6-dagesløb en del gange.

Livet som toprytter

Arrangementet får karakter af en form for talkshow, forklarer Michael Mørkov. Han bliver interviewet af Michael Thornholms svigerfar Bjarne.

- Det er sådan, jeg foretrækker det. Tit får vi også inddraget tilhørerne undervejs. Jeg kommer til at fortælle om mit liv med cykling og om vejen til OL guld, mine oplevelser i Tour de France og om at kombinere en karriere som eliterytter med at være far, siger Michael Mørkøv.

VM skuffelse

På landevejen er Michael Mørkøv en verdensstjerne som såkaldt leadout mand i sprinterafslutninger. Sidst for Mark Cavendish, der kørte sig til fire etapesejre i dette års Tour De France. De kompetencer har landstræner Anders Lund dog valgt at se bort fra, da han udtog Danmarks landsholdstrup til næste søndags VM, der køres i Belgien. Danmark har i øjeblikket usædvanligt mange stærkere ryttere. Hele 25 danskere kører på World Tour hold og der er kun plads til otte ryttere på VM-holdet. Her er Michael Mørkøv altså blevet fravalgt. Han respekterer landstrænerens beslutning, men lægger ikke skjul på sin skuffelse.

- Jeg er rigtig skuffet. Jeg er skuffet over, at de kompetencer, jeg har at byde ind med, ikke er blevet tilgodeset. Jeg ved, at jeg ville kunne bidrage rigtig meget med de spydspidser, vi har på holdet. Jeg ved, at jeg ville kunne køre et godt VM, men det er Anders Lunds beslutning og den må han have rigtig meget held og lykke med, siger Michael Mørkøv.

Man kan købe billet til arrangementet med Michael Mørkøv via Mad Mollys hjemmeside. En række arrangementer følger iøvrigt i den kommende tid - på lørdag kan man således komme til oktoberfest og søndag vises VM i landevejscykling.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk